Annonce
Tønder

Festlig fest i det gode vejr

Skærbæk Byfest og Open Air fik stor opbakning til årets fest. Godt vejr og masser af glade mennesker.Foto: Betina Skjønnemand
Skærbæk Byfest og Open Air er godt overstået. Arrangementet blev forkælet af godt vejr og masser af glade mennesker.

Skærbæk: Solen stod højt på himlen det meste af tiden, mens Skærbæk Byfest og Open Air løb af stabelen i sidste uge.

Byfesten blev tyvstartet med Skærbækløb og gadefodbold, inden festen for alvor blev skudt i gang fredag eftermiddag, hvor Den Gyldne Kost blev uddelt. Prisen blev uddelt for 26. gang, og den gik i år til firmaet hh simonsen A/S.

- I år går prisen til en virksomhed, som på mange måder er startet i det helt små hjemme fra garagen tilbage i 2002 - en rigtig iværksætterhistorie. Det meste af personalet i virksomheden har nu over 10 års anciennitet, og virksomheden gør meget for, at der er balance mellem arbejds- og familielivet. Virksomheden beskæftiger i alt 22 ansatte, hvoraf tre er i Kina. Det er løbende besøg fra udlandet, og på den måde er virksomheden med til at sætte Skærbæk og vores egn på landkortet, lød det blandt andet fra Tommy Schneidelbach Pedersen, inden han kaldte Hans Schmidt fra hh simonsen A/S op for at modtage prisen.

Annonce

Ingen sultede

Et nyt tiltag i årets byfest var et arrangement med livemusik og helstegt pattegris til en fornuftig pris. Det tilbud tog omkring 200 imod, og der blev spist op - to hele grise, blev det til. Og appetitten på pattegris var ikke stillet om lørdagen til Open Air - også her blev der spist to hele grise.

- De spiste rub og stub. Vi måtte få tivoliet til at køre pizzavogn frem, konstaterer formand for byfestkomitéen, Steen Rode, med et grin.

Mange købte billet

Også lørdagens Open Air-arrangement var en stor succes.

- Vi har solgt omkring 1150 billetter til Open Air, og det er rigtig, rigtig godt. Vejret var jo også med os, så alt spillede i år. Vi ligger på omkring det samme niveau som sidste år, så vi klager bestemt ikke, fortsætter Steen Rode.

Han kan i det hele taget se tilbage på en byfest, hvor opbakningen og omsætningen havner i den gode ende. Det giver blod på tanden.

- Ork ja. Vi er klar igen næste år. Jeg har allerede fået de første aftaler på plads til næste år, siger Steen Rode.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce