Annonce
Kolding

Fibre til milliarder står ikke til salg

To millliarder kroner har Ewiis fibersatsning kostet, siden man i Trefor Bredbånds tid begyndte at rulle fibre ud. Skal det ses som investering i infrastruktur på linje med vandrør og elkabler, eller bør man sælge det, spurgte Jens Pilgaard, Fredericia, Ewiis ledelse. Indtil videre er svaret klart - fibernettet er ikke til salg. Arkivfoto: Niels Quist

Det har indtil videre kostet Ewii milliarder at lægge lynhurtige fibre i jorden, så Trekantområdet kan bindes sammen med lynhurtige forbindelser. Det er vigtig infrastruktur, som ikke skal sælges her og nu, lyder meldingen fra direktion og bestyrel

Trekantområdet: Der er ikke et "Til Salg"-skilt på Ewiis mange kilometer af orange fiberforbindelser, som de seneste år er blevet gravet i jorden. Selv om forretningen ikke er guldrandet, er direktion og bestyrelse enige om, at det er infrastruktur på linje med el, vand og varme, som Ewii har en forpligtigelse til at levere.

På repræsentantskabsmødet i selskabet tirsdag kom fibersatsningen til at fylde i debatten oven på godkendelsen af et langtfra tilfredsstillende årsregnskab. Fiberforretningen bidrager med et lille plus i regnskabet, men er en af de investeringer, der har kostet selskabet hundredvis af millioner kroner de seneste år.

- Afkastet af fibernettet kommer af de muligheder, vi giver for vores lokalsamfund. Men selvfølgelig kan man stille spørgsmål ved, om vi behøver at eje det. Det er ikke sikkert. Vi har ikke en køber til det, men uanset om det er os eller andre, der ejer det, så vil kriteriet være, at det skal rulles ud i hele Trekantområdet, sagde adm. direktør Lars Bonderup Bjørn.

Annonce

Jeg ved, at der stadig er el-konger derude, som kunne have interesse i at lave store investeringer, og det ville måske give mening at sælge. Jeg synes i hvert fald, at det er et scenarium, som man i bestyrelsen kan overveje.

Repræsentantskabsmedlem Jens Pilgaard, Fredericia

Salg til overvejelse

Repræsentantskabsmedlem Jens Pilgaard bragte et salg på bane ud fra den betragtning, at han mener, at det indtil videre har kostet Ewii 2,7 milliarder kroner.

- Jeg ved, at der stadig er el-konger derude, som kunne have interesse i at lave store investeringer, og det ville måske give mening at sælge. Jeg synes i hvert fald, at det er et scenarium, som man i bestyrelsen kan overveje, sagde han.

Den bogførte værdi af fibernettet er i dag 1,3 mia. kroner og der er ifølge direktør Lars Bonderup Bjørn investeret ikke 2,7 mia. kroner, men 2 mia. kroner i fibrene.

Fibernettet har en høj prioritet i Ewiis nye strategiplan. Fibernettet er en forudsætning for lynhurtigt internet, og eksempelvis det der skal sikre, at man kan opnå 5G.

- Hvis vi skal have 5G, så skal vi enten have fiberforbindelser eller også skal der stå master og antenner med 300-500 meters afstand over alt, forklarede Lars Bonderup Bjørn og understregede, at fibernettet også kommer til at danne basis for, at der kan være førerløse biler, at man kan lave fleksibel energistyring m.m.

Flyvende start på satsning

Satsningen på at få bredt fibrene ud til alle i Trekantområdet kom flyvende fra start i efteråret 2018, da Ewii tilbød gratis tilslutning og frit brug i et halvt år.

- Det gik så stærkt, at vi ikke kunne følge med. Vi har været nødt til at trække eksterne samarbejdspartnere ind for at følge med efterspørgslen, men de garanterer over for os, at vi kan stå inde for kvaliteten og servicen, sagde Lars Bonderup Bjørn på spørgsmål fra repræsentantskabsmedlem Dennis Nielsen, om man havde udliciteret opgaven.

Når repræsentantskabet mødes igen til september, bliver det til temamøde alene omkring fibernettet, og lige nu har organisationen gang i salg og udvikling.

- Det er der vi har vores fokus lige nu, konstaterede Lars Bonderup Bjørn på spørgsmålet om, man i direktion og bestyrelse laver vurderinger på et eventuelt salg.

(Artiklen er opdateret kl.5.49 onsdag med hensyn til fibernettets faktiske værdi og investering.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce