Annonce
Sport

Fifa indfører strengere straffe for racisme

Darrin Zammit Lupi/Reuters

Forbundet vil blandt andet fordoble minimumsstraffen for racistiske hændelser til udelukkelse i ti kampe.

Strengere straffe for racisme og diskriminering er en central del af Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) nye disciplinærreglement, der træder i kraft fra næste uge.

Forbundet vil blandt andet fordoble minimumsstraffen for racistiske hændelser fra spillere eller trænere til udelukkelse i ti kampe.

Samtidig inviteres ofre for racisme til at komme og fortælle om deres oplevelser foran et dommerpanel i Fifa. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

- Emner som racisme og diskrimination er blevet opdateret, så Fifa kommer i førersædet i kampen mod disse forfærdelige angreb på fundamentale menneskerettigheder, står der på hjemmesiden.

Hvis dommere oplever racistiske eller på anden måde diskriminerende tilråb fra tilskuerne, skal de afbryde kampen.

Det gælder blandt andet under alle kvalifikationskampe til VM i 2022, og Fifa lægger op til, at afbrudte kampe som udgangspunkt skal ende med et 0-3-nederlag til det hold, hvis fans er kommet med de diskriminerende tilråb.

Derudover bliver holdene straffet ved at skulle spille kampe med et begrænset antal tilskuere og en bøde på mindst 134.000 danske kroner, første gang der begås regelbrud.

Gentages det, kan den pågældende klub alt efter sagens omfang straffes med for eksempel at få frataget point, spille en eller flere kampe uden tilskuere, blive taberdømt eller rykke ned i en lavere række.

Det nye reglement får effekt fra 15. juli 2019.

/ritzau/

Annonce
Læs om de nye regler på Fifas hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce