Annonce
Sport

Fifa vil slæbe Platini i retten for gave på 13 millioner

Valery Hache/Ritzau Scanpix
Fifa udelukkede i 2015 Sepp Blatter og Michel Platini fra al fodbold for brud på paragraf om gaver.
Annonce

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) vil gå rettens vej i slutningen af året for at få Michel Platini til at returnere to millioner schweizerfranc.

Det viser et dokument fra Fifa, som nyhedsbureauet AFP har set.

Beløbet, der svarer til 13,7 millioner danske kroner, modtog den tidligere præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og vicepræsident i Fifa under Sepp Blatters regeringsperiode i Fifa.

Fifa siger i dokumentet, at forbundet ifølge schweizisk lov har indtil 31. december til at bringe sagen for retten "for at få pengene tilbage, der ulovligt blev udbetalt af den tidligere præsident for Fifa til den tidligere vicepræsident for Fifa".

Ifølge dokumentet har Fifa også planer om at lægge sag an mod Blatter.

Både Blatter og Platini erklærer sig uforstående over for Fifas tiltag.

- Sagen er allerede blevet afsluttet, siger Blatter ifølge AFP, mens Platinis advokat kalder forsøget på at få penge fra franskmanden for "chikane".

- Det er tydeligvis en meddelelse (fra Fifa, red.), hvis eneste formål er fortsat at forsøge at bringe min klient i miskredit, siger advokaten Vincent Solari ifølge AFP.

Fifa udelukkede i 2015 Blatter og Platini fra al fodbold for brud på paragraf om gaver.

Den etiske komité i Fifa lagde i domsafsigelsen særligt vægt på en pengeoverførsel på de to millioner schweizerfranc, som Platini i 2011 modtog fra Fifa.

For få måneder siden udløb Platinis karantæne. Den tidligere Uefa-præsident har nægtet sig skyldig i alle anklager og har tidligere sagt, at han var offer for et komplot.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Hall of Fame For abonnenter

Wilson Kipketer satte verdensrekorder for Danmark: Da han ankom var han ensom, fik hjemve og ville ikke træne i regnvejr

Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce