Annonce
Haderslev

Fighter Wing Skrydstrup får endnu et travlt år

Tre var nomineret til Årets Flyver; korporal Susan Donner, kaptajn Bjarke F. Nielsen og seniorsergent Bo Lindahl. Sidstnævnte løb med æren. Foto: Larz Grabau

Flere ansatte blev hyldet under nytårsparaden på flyvestationen.

SKRYDSTRUP: Der blev drysset med små nyheder gennem nytårsparolen på Flyvestation Skrydstrup mandag eftermiddag. Chefen oberst Uffe Holstener-Jørgensen kom ind til nye toner. Slesvigske Musikkorps blæste et nyt signal; specielt komponeret til chefen for Fighter Wing Skrydstrup. Det fik de en tak for.

Også selve talerstolen var ny.

- Det er i den grad et signal om operativ enhed, konstaterede Uffe Holstener-Jørgensen.

Den bestod af canopyen fra et F-16 fly; altså glasset over cockpittet. Det var blevet overmalet med et kopi af det maleri, man kan se ude på gavlen af garageanlægget ved hovedvagten. Og det er igen malet af kunstneren Simone Aaberg Kærn.

Idémanden bag den nye talerstol er flyverspecialist Peter Schultz.

- Tak Peter. Det er et symbol på vores evne til at se muligheder og nytænkning og omsætte det til noget brugbart, konstaterede Uffe Holstener-Jørgensen.

Han var ikke den eneste der blev hyldet. Årets flyver blev seniorsergent Bo Lindahl. Han fik blandt andet skudsmålet; "en god leder og sparringspartner".

De to andre nominerede var kaptajn Bjarke F. Nielsen og korporal Susan Donner. Alle vandt desuden en tur på bagsædet i en F-16.

Annonce

Tak Peter. Det er et symbol på vores evne til at se muligheder og nytænkning og omsætte det til noget brugbart.

Uffe Holstener-Jørgensen
Nytårsparolen blev holdt mandag. Foto: Larz Grabau

Udsendelser

Flyene skal i år udsendes til flere lande. I næste uge går turen igen til Portugal på vinterøvelse, hvor ny software skal testes. Sidst på foråret sendes nogle af flyene til Finland på en større øvelse.

Og sidst på året skal der igen flyves air policing i Baltikum af "Natos foretrukne wing".

På den hjemlige front fortsætter forberedelsen på at modtage F-35. Det betyder blandt andet flytning af F-16 flyene om et par uger og omfattende byggerier i år.

Forsvarsministeren kommer også snart på besøg.

Det forgangne år var der udsendelser til blandt andet Portugal, Baltikum og Island. Året bød også på et par dårlige nyheder. I løbet af det første halve år kom man ti procent bagud med træning om omskoling til F-35. Men det blev hentet ind igen løbet af det sidste halve år.

Og så steg sygefraværet. Det skal der nu gøres noget ved.

- Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde på Fighter Wing Skrydstrup.

Oberst Uffe Holstener-Jørgensen indviede den nye talerstol. Foto: Larz Grabau
"Dedikeret, sikkert, effektivt". Fighter Wing Skrydstrup holdt nytårsparole. Foto: Larz Grabau
Fanen rulles sammen. Foto: Larz Grabau
Gavlmaleriet af Simone Aaberg Kærn pryder nu også talerstolen. Foto: Larz Grabau
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce