Annonce
Aabenraa

Fik afslag på ansøgning: Ny udstilling skæres helt ind til benet

Museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff tror stadig på, at Oldemorstoft i Padborg kan få sin told- og skatteudstilling. Arkivfoto: Jan Sternkopf
A. P. Møller Fonden har sagt nej til at støtte en ny told- og skatteudstilling på Oldemorstoft. Det har fået komiteen bag projektet til at gå i tænkeboks, og nu prøver man igen med et markant mindre budget.

Padborg: Tilbage til tegnebrættet.

Det har vist sig vanskeligt at få realiseret ambitionerne om at lave en told- og skatteudstilling på museet Oldemorstoft i Padborg. Tilbage i 2017 gik Aabenraa Kommune med til at overtage effekterne fra Told- og Skattemuseet på Langelinie i København, som blev lukket i 2011. Der blev lavet et etableringsbudget på 2,75 millioner kroner, og meningen var så, at fondene skulle spytte i kassen.

Det har de gjort, men ikke helt i en grad som håbet. Således har projektet fået afslag på sin hovedansøgning til A. P. Møller Fonden.

- Vi ventede på svar i næsten halvandet år, og i den periode kunne vi jo ikke rigtig træffe nogen beslutninger. Vi skulle lige finde vores ben igen efter det, fortæller Mads Mikkel Tørsleff, museumsinspektør på Oldemorstoft og medlem af Komitéen til en samlet bevarelse af Told- og Skattemuseet.

Annonce

Samlingen

Samlingen fra Told- og Skattemuseet blev flyttet fra Gladsaxe til Bov i april 2018. Siden da er der opbygget en gruppe af seks frivillige, der udgår af Dansk Told- og Skatteforbunds seniorforening og refererer til lederen på Museum Oldemorstoft i det daglige arbejde. Størstedelen af samlingen er registreret i en elektronisk database, og der er oprettet en magasinprotokol.

Kilde: Oldemorstoft

En basisudstilling

Der har folkene nu kigget projektet igennem igen og besluttet at udskyde dele af udstillingen. Her er der tale om investeringer i interaktiv, audio/visuel formidling i form af eksempelvis computerspil.

- Det er nogle dyre elementer, som vi har taget ud. Nu er den umiddelbare ambition at få en udstilling op at stå, som ikke rummer dem fra dag ét, og så kan vi så i stedet tage dem som enkeltprojekter, som vi søger fondsmidler til hen ad vejen. Jeg har stadig mange idéer på det punkt, men nu handler det om at få etableret en basisudstilling, siger Mads Mikkel Tørsleff.

Ansøgning uden løn

Derfor har komiteen nu sat gang i en ny ansøgningsrunde, og budgettet til at lave udstillingen er skåret drastisk ned til 900.000 kroner. Desuden er der den finte, at man ved hjælp af 250.000 kroner, Aabenraa Kommune støtter projektet med, samt 207.000 kroner i driftsmidler, der allerede er på kontoen, kan finansiere en projektmedarbejder, som skal være faglig tovholder på udstillingen. På den måde søger man ikke fondene om lønkroner, og det kan være en fordel, vurderes det.

- Vi gik i gang med at ansøge i efteråret, og det er komiteen, som står for den del, siger Mads Mikkel Tørsleff, som allerede har fået tilsagn fra en fond - Fondet af 1848 - om støtte på 200.000 kroner om året i tre år.

- Men det er betinget af yderligere fondsfinansiering, og hvis vi ikke får det samlede beløb hjem, får vi heller ikke dem. Men det er ikke en mulighed for os. Vi regner med, det nok skal lade sig gøre, siger museumsinspektøren.

Målet er, at told- og skatteudstillingen bliver etableret i år eller senest til næste år alt efter, hvornår der kommer svar på fondsansøgninger.

Udstilling 2020

I 2020 laves der en mindre særudstilling med genstande fra Told- og Skattemuseets samling. Her vil der helt i Genforeningens ånd være fokus på den nuværende grænse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce