Annonce
Aabenraa

Fik feedback af EP-medlemmer: Gymnasieelever fra Aabenraa diskuterede klima til Ungdommens Folkemøde

Alexander Andersen og Simon Fenger fra Aabenraa var glade for at deltage på Ungdommens Folkemøde. Foto: Europa-Parlamentet
To Aabenraa Statsskole-elever tog i sidste uge turen til København for at diskutere klima på Ungdommens Folkemøde. Deres løsningsforslag fik fornem feedback af to EP-politikere.

Aabenraa: Da Ungdommens Folkemøde fredag løb af stablen i København, var det med en delegation fra Aabenraa i Folketingets telt i Valbyparken.

To elever fra Aabenraa Statsskole havde nemlig taget turen hele vejen fra det sønderjyske til hovedstaden, og her skulle Alexander Andersen på 18 år og den jævnaldrende Simon Fenger give deres bud på, hvordan klimakrisen skal løses. Det skete i grupper og med TV-værten Sara Bro som ordstyrer.

- Vi diskuterede solceller til offentlige bygninger og transport, hvor vi foreslog at placere solceller på skolernes tage, hvor der er masser af plads, siger Alexander Andersen i en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet.

Andre bud gik blandt andet på bedre vilkår for el-biler og indførsel af pant på tøj.

Annonce
EU-politikerne vil tage elevernes input med tilbage til Bruxelles. Foto: Europa-Parlamentet

EP-medlemmer gav feedback

Efter klima-diskussionerne fik grupperne mulighed for at prøve løsningsforslagene af på to politikere, der beskæftiger sig med området til daglig.

Hjemme fra Bruxelles var nemlig Europa-Parlaments-medlemmerne Kira Peter-Hansen (SF) og Pernille Weiss (K), og deres måde at feedbacke på vækker begejstring hos Aabenraa-drengene.

- Politikerne var gode til at afspejle deres politiske forskelle på en god og konstruktiv måde. De gav god feedback til, hvordan vi kan optimere vores forslag, siger Simon Fenger.

Alexander Andersen vil tage rådene med tilbage til Aabenraa.

- Det var positivt med politikernes support og konstruktive kritik og deres opfordring til at gå videre med projektet på skolen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce