Annonce
Tarm

Fik mere end 10.000 stemmer: KD-stemmesluger slog Lunde Larsens rekordvalg

Kristian Andersen (KD) slog både Venstres næstformand Kristian Jensen i personligt stemmetal og Esben Lunde Larsens rekordvalg fra 2015. Foto: Mads Dalegaard
Kristendemokraternes absolutte topscorer Kristian Andersen blev noteret for 10.890 personlige stemmer. Det er 56 flere, end Esben Lunde Larsen (V) fik for fire år siden og flere end Venstres næstformand.

Tarm: Mens Kristian Andersen stadig er hårdt ramt af skuffelsen over, at det ikke lykkedes at få Kristendemokraterne tilbage i Folketinget, så kan han glæde sig over, at han personligt fik et fantastisk godt valg.

Med 10.890 personlige stemmer slog han ikke bare Esben Lunde Larsens rekordvalg fra 2015 med 56 stemmer. Han fik også flere stemmer end Venstres næstformand Kristian Jensen, der er noteret for 10.759 personlige stemmer.

Selv om Kristian Andersen ikke kan bruge det til så meget lige nu, så kan han kun opfatte den vestjyske opbakning som et gigantisk skulderklap.

Stemmeslugeren har endnu ikke gjort op, om han vil gøre endnu et forsøg på at hjælpe Kristendemokraterne tilbage til landspolitik. Men han var dog på valgnatten parat til at sige, at han fortsat tror på, at partiet har en fremtid - også på landsplan.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce