Annonce
forside

Filialdirektør bad om lov til at støtte håndboldprojekt: Lykkeliga i Ribe modtog 25.000 kr.

Flere af Lykkeliga-spillerne var med, da holdet fik overrakt en økonomisk håndsrækning fra Andelskassen. Bag spillerne er det træner Rikke Rohrsted(tv.), næstformand Teddy Barrett, træner Henriette Andersen og filialdirektør Karsten Boulund Svendsen fra Andelskassen. Foto: Bo Maimburg

Hos Andelskassen i Ribe var der ingen tvivl om, at man ønskede at støtte Lykkeliga-holdet Ribe HK Blues. Torsdag aften fik holdet overrakt de mange penge, der blandt andet skal bruges til en træningsturnering for Lykkeligaholdet og deres venskabsklubber.

Ribe. Det er sjældent, at en forening eller klub får besøg af en venlig mand, der nærmest beder om at få lov til at forære dem 25.000 kroner.

Dette var ikke desto mindre tilfældet for Lykkeligaholdet Ribe HK Blues, hvor filialdirektør hos Andelskassen i Ribe, Karsten Boulund Svendsen, torsdag overrakte holdet en fornem donation.

- Vi har en lokal forankret lånetype, og hver gang der bliver oprettet den type lån, bliver der sat 1000 kroner af til et godt formål. Vi donerer ind imellem penge til sådanne, og da vi skulle beslutte, hvem der skulle have et økonomisk tilskud, var vi alle enige om, at Ribe Håndboldklubs Lykkeligahold, Ribe HK Blues, havde fortjent et tilskud, siger Karsten Boulund Svendsen.

Annonce

Fortjent

Pengene vakte glæde og begejstring hos både trænerne og hos Ribe Håndboldklub.

- Vi er super glade for, at Andelskassen har valgt at tænke på os, og vi har allerede en ide til, hvordan pengene kan bruges. Vi vil gerne lave en træningsturnering for os, Sønderjyske, Kolding og Varde, og her skal vi give de enkelte spillere et løft ud fra de kvaliteter, de har, siger Rikke Rohrsted, der er en af trænerne.

- Ja, og de 25.000 kroner kan sagtens give andre muligheder for holdet, så vi ser frem til at kunne disponere over den økonomiske støtte, vi her har fået, siger Henriette Andersen, der ud over at være træner og mor til en af spillerne på holdet også er initiativtager til Ribe HK Blues sammen med Rikke Rohrsted.

Bestyrelsesmedlem og sportslig ansvarlig i RHK, Teddy Barrett, er en af dem, der har bakket holdet op fra starten, og han kunne også glæde sig over donationen.

- Jeg er stolt på Ribe Håndboldklubs og Ribe HK Blues vegne, når vi får så flot et tilskud, som det der kommer her fra Andelskassen. Jeg kan se, hvor stor en udvikling spillerne har været inde i, og det er en fornøjelse. Og de har virkelig fortjent støtten, siger Teddy Barrett.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce