Annonce
Udland

Filippinerne afviser hjælp fra Danmark og 17 andre lande

Erik De Castro/Reuters
Donorlande straffes af Filippinerne for kritik af omstridte drab under kampagne mod narkotika.

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, har givet ordre til, at lån og bistand fra 18 lande vil blive afvist - heriblandt Danmark.

Det skyldes, at de pågældende nationer har støttet en efterforskning af tusindvis af drab i forbindelse med en krig mod narkotika.

Duterte og hans politistyrker forklarer de mange dødsfald med, at mistænkte personer ofte sætter sig til modværge ved at skyde mod indsatsstyrkerne.

Talsmanden for den filippinske præsident, Salvador Panelo, siger til tv-stationen ANC, at de 18 lande i juli støttede en resolution i FN, som støttede en efterforskning af drabene under ledelse af FN's Menneskerettighedsråd. Resolutionen blev udarbejdet på et initiativ fra Island.

Talsmanden siger, at Duterte kalder resolutionen for "en fornærmelse" af Filippinerne.

Den filippinske præsident har sendt blandede signaler i sagen, men talsmanden siger, at præsidenten står fast på sin ordre, og at hans tidligere udtalelser om, at ordren var trukket tilbage skyldtes "en erindringsforskydning".

Politiet siger, at omkring 6600 mennesker er blevet dræbt under kampagnen mod narkotika. Menneskerettighedsgrupper siger, at antallet af dræbte reelt er mellem 12.000 og 20.000 - eller højere.

Aktivister hævder, at mindst 27.000 er blevet dræbt i de utallige aktioner, som udføres på næsten daglig basis af bevæbnede betjente. Ofrene tilhører ifølge rapporterne typisk den fattigste del af befolkningen.

Den filippinske udenrigsminister, Teodoro Locsin, har tidligere sagt, at "det ikke er umagen værd" at søge hjælp fra lande, som siger, at der sker menneskerettighedskrænkelser i landet.

De lande, som støttede resolutionen, var Argentina, Australien, Østrig, Bahamas, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Fiji, Island, Italien, Mexico, Peru, Slovakiet, Spanien, Ukraine, Storbritannien og Uruguay.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce