Annonce
Sydjylland

Filippinske chauffører fra dansk slumlejr vender forgældet hjem

De tre filippinere boede i en slumlejr i Padborg og er nu vendt tilbage til hjemlandet med gæld i bagagen. Arkivfoto: Privat

Gæld og frygt for ikke at kunne betale pengene tilbage. Det har ramt filippinske chauffører, som nu er tilbage i hjemlandet efter en hård tid i Danmark.

Hjemvendt: Tre filippinske lastbilchauffører er for få dage siden vendt tilbage til fædrelandet efter at have boet under kummerlige forhold i en slumlejr i Padborg. Det bekræfter alle tre filippinere over for Fagbladet 3F.

Chaufførerne boede i containere hos vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport frem til slutningen af oktober 2018, hvor de sammen med 24 andre blev reddet ud af lejren med hjælp fra politiet og Center mod Menneskehandel.

Efterfølgende kom de 23 lastbilchauffører fra Filippinerne og fire fra Sri Lanka under et månedlangt beskyttelsesprogram under Center mod Menneskehandel, der har vurderet dem som ofre for menneskehandel til tvangsarbejde.

Blandt de tre hjemvendte filippinere er 48-årige Edwin Dua, der er gift og har fem børn i alderen 14 til 21 år.

- Jeg har ikke noget arbejde og er meget bekymret for, om jeg kan betale det lån tilbage, som jeg tog for at komme af sted. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, og det føles hårdt, siger han.

Edwin Dua nåede at køre lastbil for Kurt Beier Transport i fem måneder. Han var som de andre chauffører ansat i Beier-koncernens polske selskab. Her tjente han i alt 1.060 euro om måneden i løn samt diæter. Det svarer til cirka 7.900 kroner.

Hver måned sendte han 700 euro hjem til familien. Pengene blev brugt til at dække familiens regninger, børnenes uddannelse, medicin til hans syge mor og far samt til banklån.

For Edwin Dua føler sig snydt og synes, at lejren i Padborg var forfærdelig.

- Jeg skal aldrig til Europa og arbejde igen, siger han.

Annonce

Jeg skal aldrig til Europa og arbejde igen.

Edwin Dua, filippinsk chauffør

Hårdt brug for penge

Den holdning deles ikke af en af de andre chauffører, der også er vendt hjem til Filippinerne. Chaufføren fortæller, at han er glad for igen at være sammen med sin hustru og seks børn, som han har savnet.

Men han frygter også for fremtiden.

- Jeg har ikke noget job og er bange for, at jeg ikke kan betale af på det lån, som jeg tog for at komme til Europa og arbejde. Hvis chancen opstår, vil jeg tage til Europa og arbejde igen. Jeg har hårdt brug for pengene, siger chaufføren, der ønsker at være anonym, fordi han er bange for repressalier.

Han oplyser, at han lånte 540.000 pesos i forbindelse med, at han skulle arbejde i Europa for Beier-koncernen. Det svarer til cirka 67.000 danske kroner. Lånet skulle dække omkostningerne ved turen til Europa, ventetiden i Filippinerne inden han kunne komme af sted samt forsørgelse af hans familie.

- Godt 54.000 kroner af lånet har jeg optaget i et firma, der låner penge ud til høj rente, siger han.

Da chaufføren kørte lastbil for Beier-koncernen, sendte han 700 euro ud af sin samlede betaling på 1.060 euro i løn og diæter hjem. Familien brugte pengene til at betale alle dens udgifter.

Fagbladet 3F kunne i sidste uge fortælle, at 13 filippinske og to srilankanske chauffører er taget til Polen. Målet er nye polske arbejdstilladelser, så de på ny kan arbejde i EU. En af chaufførerne har allerede fået nyt arbejde i Polen.

Politiet efterforsker

I Danmark efterforsker Syd- og Sønderjyllands Politi fortsat, om Kurt Beier Transport har overtrådt straffeloven.

Direktøren for det sønderjyske vognmandsfirma, Karsten Beier, har tidligere indrømmet, at forholdene i lejren var "utilstrækkelige". Men han har også klart afvist, at Kurt Beier Transport har medvirket til menneskehandel.

Fagbladet 3F har bedt Center mod Menneskehandel om kommentarer til forholdene for de hjemvendte chauffører. Men lederen af Center mod Menneskehandel, Trine Ingemansen, oplyser, at centeret har tavshedspligt i sagerne.

Hun oplyser dog, at ofre for menneskehandel generelt set kan få støtte i op til seks måneder efter deres hjemrejse. Når ofret er vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, er det muligt alt efter behov at få tilbud om støtte til for eksempel bolig, til at iværksætte en mindre virksomhed eller uddannelsesaktiviteter, samt til lommepenge, mad og skolepenge for eventuelle børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce