Annonce
Sydjylland

Filippinske kvinder kom med tøj og kage til chaufførene fra slum-lejren

Foto: Arkiv

Chaufføren fra slum-lejren i Padborg er fredag blevet forkælet med tøj og kage.

Annonce

De 22 filippinske chauffører fra Kurt Beiers slumlejr i Padborg venter nervøst på, hvad de kommende dage bringer.

De fik sig en god overraskelse fredag, hvor fem filippinske kvinder fra Næstved besøgte dem og havde kage, tøj og opmuntrende ord med. Det skriver Fagbladet 3F.

- Jeg blev så ked af det, da jeg så i pressen, hvor dårligt vores landsmænd er blevet behandlet. Så vi var fem veninder, der besluttede at besøge dem og vise dem vores støtte, siger Imelda Mikkelsen, der bor i Næstved.

De 22 filippinske og fire sri lankanske lastbilchauffører boede under usle, slumlignende og uhygiejniske forhold i lejren i Padborg og kørte lastbil for vognmand Kurt Beier for ned til 15 kroner i timen.

De blev reddet ud af lejren, som vognmand Kurt Beier nu har revet ned og fjernet ethvert spor af. Chaufførerne er lige nu i et forløb hos Center Mod Menneskehandel under Socialstyrelsen, der beskytter dem.

- Vi har alle boet i Danmark i mange år og forstår slet ikke, at det her kan finde sted i det Danmark, som vi kender. Det er en dejlig fornemmelse, at vi nu har vist, at vi bekymrer os om dem. De er langt væk hjemmefra og savner deres famiier. De blev glade for vores besøg, siger Imelda Mikkelsen.

De filippinske chauffører bor et hemmeligt sted, mens Center Mod menneskehandel er ved at udrede, om de er ofre for menneskehandel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Trods fortsat øde afgangshaller: Billund Lufthavn forventer fordobling af flytrafikken i 2021

Annonce