Annonce
Kultur

Film: Ninna, kære Ninna

Den livsglade, strålende og farverige Ninna (Susanne Juhasz) fra grillbaren kastes ud i en afgrundsdyb krise, da hendes søn, Dennis, på sin 18-års fødselsdag annoncerer, at han flytter hjemmefra. Han har allerede sagt ja til lejligheden. Snart krakelerer Ninnas kulørte ydre og giver plads for en dybere underliggende angst og usikkerhed. Fabian Wullenwebers er et ærligt og kærligt, lille komediedrama med en bund af socialrealisme. En film, der skiller sig ud af mængden af danske komedier, ikke mindst på grund af emnet men også takket være Susanne Juhasz, der leverer en pragtpræstation i rollen som Ninna. Pressefoto
Susanne Juhasz er ganske enkelt fabelagtig som damen fra grillbaren, der kigger ud på verden, men selv har svært ved at følge med den i Fabian Wullenwebers bittersøde komediedrama.

Filmanmeldelse: I sydsjællandske Præstø drøner hun livsglad omkring på sin røde Puch Maxi. Ninna, damen fra Grillbaren. Klædt som en pornostjerne. Eller rettere en eks-pornostjerne, som hendes gamle mor på plejehjemmet udtrykker det. Måske ikke ret langt oppe ad den sociale rangstige, men farverig, sprudlende, humørfuld og altid klar med en vittighed, der ligger lige på kanten af det politisk ukorrekte.

- Jeg elsker mit job på grillen i den lille lorteby, jeg bor i, indleder Ninnas voiceover ”Ninna” og slår fast, at hun er det strålende midtpunkt i Fabian Wullenwebers komediedrama om singlekvinden Ninna, der kastes ud i en krise, da sønnen Dennis vælger at flytte hjemmefra kort efter hans 18-års fødselsdag. Og hvordan Ninna overhovedet kan få sin grundvold rystet af noget så naturligt som sønnens fraflytning kommer langsomt for dagen, da der kradses i denne farvestrålende humørbombes overflade.

Ninna er langt fra den første sære, elskelige, stærke og farverige kvinde vi har mødt gennem filmmediet. Hun har meget til fælles med den overoptimistiske, ligefremme lærerinde Poppy i Mike Leighs fortryllende ”Happy-Go-Lucky” og ligesom de stærke, postmoderne kvinder i ”Ditte & Louise”, ”En fantastisk kvinde”, ”Gloria” og ”Aurore - 50 somre” stikker instruktør Fabian Wullenwebers ”Ninna” fingeren i kønsidentitetskrisen for at tage temperaturen på kvindens værd og selvværd anno 2019. Eller cirka deromkring. Kvinderne i de beslægtede værker følte sig overflødige og tomme. Endda usynlige. Måske på grund af fraværet af mænd og en traditionelt tonet kønsidentitet. ”Ninna”s centrale figur har samme problem, men hun er i filmens optik også et produkt af 70’ernes bløde, kønsneutrale opdragelse, hvor kønsrollerne var i opløsning og både kvinder og mænd kæmpede for at skulle redefinere sig selv i en verden, hvor det ikke længere var rigtig okay at være det ene eller det andet.

Annonce

Vi tror på Ninna

I filmens åbningsscene ser vi, hvordan en otteårig Ninna får spoleret dukkehuslegen af moderen, der tager faderdukken fra hende og kaster den i skraldespanden. - Så kan han ligge her og blive kvalt i sit eget bræk, siger hun selvtilfreds. Måske ikke den optimale måde at håndtere faderens alkoholisme. Herefter følger konfrontation efter konfrontation med det modsatte køn indtil den nu voksne Ninna midt i fyrrene står isoleret og alene. Fraskilt. Uden kontakt til den alkoholiserede far og på øjeblikkelig kollisionskurs med enhver mand, der nærmer sig. Og nu er det så sønnen, Dennis, tur. Med hans ønske om at flytte hjemmefra ramler hendes verden sammen.

Wullenwebers kunstneriske ambitioner er måske ikke så store som hos Sebastián Lelio, Mike Leigh og Blandine Lenoir, og ”Ninna” føles på mange måder som en mindre film. Den håndterer sit emne lidt lettere, mere selvironisk og direkte, men stadig med en klangbund af målrettet social observans.

Heldigvis er der Susanne Juhasz som midtpunkt for de hele. For på fortryllende vis overstråles filmens begrænsninger af en blændende central figur. Formet af hovedrolleindehaver og manuskriptforfatter Susanne Juhasz, så hun virkelig rækker ud og griber dig om hjertet. Med Juhasz’ portræt af den farverige, rapkæftede og stærke Ninna, der er skrøbelig, lille og uafklaret indeni, står vi med en af filmsæsonens store, mindeværdige skikkelser. Vi tror på Ninna som menneske. Vi tror på hendes smerte. Og vi griner hjerteligt og indlevende med, når hun sætter enhver modstand til vægs med sydende sarkasme, kontant grillbarjargon og et humør uendeligt meget større end livet.

Film: ”Ninna”

Komedie, dansk, spilletid: 90 minutter, tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce