Annonce
Indland

Filmkritiker: Guldpalmevinder lykkes med at blande genrer

Stephane Mahe/Reuters

"Parasite" formår at fortælle en samfundskritisk historie og samtidig lege med genrerne, mener filmanmelder.

Det var en af favoritterne, der lørdag aften løb med den helt store pris i Cannes, hvor filmfestivalen uddelte den eftertragtede pris Guldpalmen.

Filmkritiker Christian Monggaard, der er anmelder for Information, er i hvert fald på ingen måde overrasket over, at det var Sydkoreanske Bong Joon-hos film "Parasite", som kunne hente hovedprisen hjem.

- Lige siden den blev vist for en lille uge siden, har den været en af favoritterne til at vinde Guldpalmen.

- Blandt andet fordi den lykkedes med at fortælle en ret samfundskritisk og samfundssatirisk historie og samtidig blande en masse andre genrer ind i det - familiedrama, sædeskildring, sort komedie og thriller, siger Christian Monggaard.

"Parasite" handler om to familier fra to forskellige dele af den koreanske klasse. Sønnen fra den fattige familie får et job som tutor for datteren fra den velhavende familie.

At den formår at beskrive uligheder i befolkningsklasser, har formentlig været en vigtig faktor for, at den hiver hovedprisen hjem, vurderer Christian Monggaard.

Men filmen skiller sig ud fra andre politiske film, mener han.

- Der har været mange politiske film i konkurrencen i Cannes i år. Noget af det, som Bong Joon-ho formår, er, at transcendere det politiske.

- Det er en meget politisk film, men det er også en film, som i høj grad handler om mennesker og leger med genrerne. Den leger visuelt og er fuld af overraskelser og hemmeligheder, siger Christian Monggaard.

Det er ifølge nyhedsbureauet AP første gang, at en sydkoreansk film modtager Guldpalmen.

Christian Monggaard peger på tre andre film, som, han også mener, var seriøse kandidater til Guldpalmen.

Det er Almodovars film "Pain & Glory" og Ken Loachs "Sorry We Missed You".

Den tredje, han peger på, er franske Celine Sciammas "Portrait of a Lady om Fire", der handler om et kærlighedsforhold mellem to kvinder i slutningen af 1700-tallet.

- Det er virkelig en særlig film. Og hele diskussionen, om der er for få kvinder i hovedkonkurrencen i Cannes, er blusset op igen i år. Hendes film hører virkelig hjemme i hovedkonkurrencen, og den kunne også sagtens have vundet.

- Den skaber nogle meget unikke og sanselige rum omkring de her to kvinder, som historien handler om, siger Christian Monggaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce