Annonce
Varde

Filmpremiere: Modets mænd og kvinder så krigens hjemmefront i øjnene

Susanne Pfänner fra Oksbøl er hudløs ærlig. Hendes mands, Jess Pfänners udsendelser, var hårde ved familien. Så hårde at hun ikke var klar til at se den første film Hjemmefronten fra 2017. Hun reagerer på mange måder som soldater med ar i sjælen. De er dårlige til selv at række ud efter hjælp. Foto: Henrik Reintoft
Varde Kommune havde mandag aften premieren på Hjemmefronten II – den tunge bagage i Varde Bio. En film for især de pårørende til landets udsendte soldater.

Varde: Med krigen følger død, sårede og kvæstede og for en del soldater et liv med dybe ar på sjælen. Over 60.000 udsendelser i verdens brændpunkter sætter sine dybe spor i et land som Danmark. Især den danske hær har ydet sine ofre siden Balkankrigene i begyndelsen af 1990’erne.

68 danske soldater har betalt med livet, mens 268 kom hjem fra krigen som sårede. Og langt flere med ar på sjælen. Og bag dem adskillige tusinder familier, som i afmagt har måttet afgive deres kære i krigens tjeneste.

En tungeløs og tavs gruppe, som først med Familienetværkets opståen i 2001 fik sit eget talerør. Et privat netværk af pårørende til udsendte soldater. Et selvhjulpet netværk, som mandag aften så premieren på Hjemmefronten II – den tunge bagage i Varde Bio. En film betalt af og lavet for Varde Kommune og Trygfonden. En fortsættelse af Familienetværkets film Hjemmefronten I fra 2017, hvor både pårørende og veteraner sætter ord og oplevelser på det at være udsendt eller pårørende. Filmene er optaget af Krithfilm.

Annonce
Vores søn blev mobbet. Ha-ha, din far er i krig og skal dø. De var ikke forstående i skolen.

Pårørende Gitte Falck, Esbjerg

Presset er stort

Den 49-årige Susanne Pfänner fra Oksbøl har selv oplevet, hvor svært det er at være pårørende. Og hvor svært det at række ud efter hjælpen og turde se problemerne i øjnene. Hun så ikke den første film.

- Den var jeg ikke klar til at se. Nu føler jeg mig klar til at lytte til det, som andre har være igennem, siger Susanne Pfänner, der var mødt op til premieren sammen med sin mand Jess Pfänner (52).

Han er overkonstabel af første grad og gør tjeneste ved Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne. Han var senest udsendt til Irak i 2015/16.

- Som udsendt lever du et andet liv, fortæller Jess Pfänner.

Et liv med faste rammer og pligter, og hvor der er styr på alt. Lige modsat dem derhjemme. For familien Pfänner en sammenbragt familie med fire børn.

- Presset er stort. Jeg stod selv med huskøb- og salg. Da knækkede filmen, fortæller Susanne Pfänner.

Hun så gerne, at Familienetværket var mere udfarende.

- Det kan ikke være så svært at ringe og spørge. Hvordan har du det?

Ha-ha din far skal dø

Blandt de 130 fremmødte til premieren finder vi også Gitte Falck (54) og hendes datter Camilla Falck (26) fra Esbjerg. Gitte Falck blev i 1991 gift med Finn Falck, der i dag er overkonstabel af først grad og gør tjeneste i Efterretningsregimentet på Varde Kaserne.

Han har adskillige udsendelse bag sig. Men det var sønnen Nicolai, der fik familien ind i Familienetværket i 2005. Desværre på en dybt ubehagelig baggrund.

- Vores søn blev mobbet. Ha ha, din far er i krig og skal dø. De var ikke forstående i skolen, fortæller Gitte Falck.

- Det er børnelogik. I krigen slår folk hinanden ihjel, tilføjer Camilla Falck, der selv er meget aktiv i Familienetværket.

For begge er børnene det vigtigste.

- Vi taler børnenes sag. Jeg har selv valgt det. Det har børnene ikke, siger Gitte Falck.

Og det var meget udtalt i TV2-dokumentaren ”Far – du må ikke dø” fra 2009, hvor begge børn medvirkede.

- Jeg har ikke haft de store udfordringer. Jeg er ikke blevet skræmt. Min egen mand (red. Allan Brokholm) er soldat, siger Camilla Falck.

Filmen er optaget af Krithfilm, der i mange år har lavet dokumentarfilm på bestilling. Foto: Henrik Reintoft
Gitte Falck (th) fra Esbjerg blev i 1991 gift med Finn Falck, der er soldat i Hæren. Og hun giftede sig også til et liv med afsavn og bekymringer, når Finn var udsendt. Sammen med datteren Camilla Falck har hun engageret sig i Familienetværket. Foto: Henrik Reintoft
Borgmester Erik Buhl (V) var med til premieren. - Jeg er glad for, at det kan lade sig gøre. Jeg har allermest respekt for de mennesker, der stiller op i filmen, siger Erik Buhl. Her ses han i samtale med chef for rådgivning og rehabilitering Thomas Krohn fra Veterancentret og kommandørkaptajn Jannik T. Andersen, der er fungerende chef for Veterancentret med 135 ansatte i hele landet. Foto: Henrik Reintoft
Oberst og chef for Varde Garnison Lars Küseler (tv.) var til premieren med stabschef Carsten Jørgensen og dennes hustru Helle Jørgensen. På torsdag skal de som chef og næstkommanderende i Efterretningsregimentet tage mod dronning Margrethe, der overrækker regimentet dens nye fane. Foto: Henrik Reintoft
Både pårørende og veteraner fortæller om deres oplevelser i filmen Hjemmefront II - den tunge bagage. Foto: Henrik Reintoft
I afslappet stil ankom oberst Torben Dixen Møller fra Danske Artilleriregiment til premieren i Varde Bio. Her flankeret af en lattermild borgmester Erik Buhl (V). Foto: Henrik Reintoft
Der mødte cirka 130 op til premieren på Hjemmefronten II - den tunge bagage. Foto: Henrik Reintoft
Der var pårørende fra hele Jylland til premieren på Hjemmefronten II - den tunge bagage. Fra venstre ses Helle Damm, Esbjerg, Kristine Tügl Olsen, veterankoordinator Liv Lykkegaard, Fredericia og Erna Evers, Fredericia. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Annonce