Annonce
Indland

Filmskolens elever blokerer skolen for at få rektor afsat

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Elever på Filmskolen kræver rektor Vinca Wiedemanns afgang. Hun har forringet uddannelserne, mener de.

Den mangeårige leder af dokumentarlinjen på Den Danske Filmskole, Arne Bro, blev torsdag hjemsendt fra sit job.

Det har fået eleverne på Filmskolen til at kræve rektor Vinca Wiedemanns afgang.

Det skriver filmmagasinet Ekko.

Fredag blokerer eleverne skolen for at få rektor afsat. Det skriver de i en pressemeddelelse på deres Facebook-gruppe "Oplysningsgruppen".

- Vi anerkender, at bortvisningen af Arne Bro er en personalesag, og at proceduren omkring det bør respekteres.

- Bortvisningen har imidlertid ført til endnu en debat om rektor Vinca Wiedemanns ledelsesstil og den udvikling, skolen er på vej imod, idet Arne Bro i særdeleshed repræsenterer den kunstneriske integritet, som vi mener, er helt essentiel for Filmskolen, skriver de.

Filmskolens elever har i længere tid været utilfredse med den måde, Vinca Wiedemann driver skolen på. I sommer begyndte de første studerende på en ny studieordning, som mange har givet hårde ord med på vejen.

Men Arne Bros hjemsendelse blev tungen på vægtskålen for de studerende.

Det fortæller Martin Anton Sørensen, der studerer på filmklipperlinjen:

- Det har ikke noget direkte med Arne Bro at gøre. Vi holder meget af Arne, og han har en stor betydning, men det her er større end ham. Men vi mødtes på grund af hans hjemsendelse.

- Vi vil gerne udvikle Filmskolen sammen med en rektor, vi har tillid til, men det har vi ikke længere til Vinca, fordi vi mener, hun har forringet uddannelserne, siger han.

Siden klokken seks fredag morgen har nuværende og tidligere elever blokeret Filmskolen for at sende et tydeligt signal til rektor.

- Blokeringen af skolen har mere været en symbolsk handling. Hvis folk gerne ville ind på skolen, så kunne de godt det. Men vi er blevet mødt med respekt fra lærerne og de ansatte, siger han.

Eleverne har på Facebook meddelt, at de fredag klokken 16 afholder et stormøde om situationen for alle interesserede.

/ritzau/

Annonce
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce