Annonce
Billund

Filskov får 770.000 kroner til nyt aktivitetsområde

Formanden for Filskov Fodboldgolfklub, Tommy Christensen, med planen for det nye aktivitetsområde ved banen bag kroen. Arbejdet med området er færdigt sidst på året, og er betalt af 770.000 kroner fra fonde. Foto: PR
Filskov Fodboldgolfklub har fået 770.000 kroner i støtte fra fonde - nyt aktivitetsområde i landsbyen står færdigt i slutningen af året.

Filskov: Filskov har mottoet "Filskov er byen med det gode sammenhold".

Den er da også kendt som den selvejende landsby, der har alt fra friskole til friplejehjem.

Byen blev årets landsby i 2003, og i 2013 viste byen igen, hvad den kunne med sin fælleskabstanke. 13 investorer købte den lokale kro, for at sikre dens overlevelse.

Ud af de 13 var 11 lokale, og i dag forpagtes kroen af Bent og Louise Bredvig Sandfeld, som også er blandt byens indbyggere.

Annonce

Shelters, hytter og legeplads

Kroen har været støbeske for en masse projekter - heriblandt byens fodboldgolfeventyr.

Der er blevet anlagt en stor bane bag kroen, og sporten er i byen og omegnen blevet så populær, at Filskov Foldboldgolfklub er opstået.

Også i klubben kan man tydeligt mærke det store engagement, siger formand Tommy Christensen.

- Vi manglede nogle rekreationsområder til at supplere alt det liv. Derfor ville vi gerne have nogle shelters, bålhytter og en legeplads, siger formanden i en pressemeddelelse.

Uden penge når man ikke langt, og klubben gik derfor i gang med at undersøge mulighederne for at søge fonde til projektet.

Godt hjulpet

- Vi blev hurtigt klar over, at det var en meget stor opgave for os. Vi kontaktede derfor Aktiv Fundraising. Der er gået under et år, fra vi havde vores første møde, til vi stod med tilsagn fra 4 store fonde, om at de vil støtte projektet med 770.000 kroner, siger Tommy Christensen.

Han roser Aktiv Fundraising for, at klubben på intet tidspunkt har været nødt til at gå på kompromis.

- Aktiv Fundraising har forstået at inddrage os i lige netop det omfang vi ønskede, og havde mulighed for, så jeg vil faktisk sige, at det tværtimod har hjulpet os til at styrke vores "selvejende" tænkemåde, siger Tommy Christensen.

Projektet er støttet af LAG Vejen-Billund, Friluftsrådet, Sydbank Fonden og Landdistriktspuljen i Billund Kommune.

Den lokale leverandør; Aktiv Leg i Hejnsvig, har fået ordren på alt materiel, og det forventes at området står færdigt og klar til brug hen mod slutningen af 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce