Annonce
Billund

Filskov Friplejehjem klar med nyt initiativ, der skaber en særlig landlig stemning for beboerne

Filskov: Fra et liv på landet med frisk luft, dufte, fuglefløjt og lyden af rislende vand til en tilværelse på et plejehjem.

Sådan er virkeligheden for mange, og det kan være et stort spring.

På Filskov Friplejehjem har man fået en god idé til at efterligne nogle af de lugte og lyde, som beboerne har været vant til, og dermed genskabe noget af den landlige stemning på plejehjemmet.

Det sker med etablering af en såkaldt sansegård/have, som er indrettet med elementer af eng, skov, vand og blomster.

- Beboerne kan så ved at besøge sansegården/haven erindre deres tidlige liv og tænke på de minder, de har fra tidligere virke, oplyser Filskov Friplejehjem i en pressemeddelelse.

Den nye sansegård/have indvies torsdag 9. maj kl. 11.30.

Borgere fra byen er også velkomne til at besøge sansegården/haven, ligesom man forestiller sig, at børnehaven og skolen vil kunne benytte anlægget.

Sansegården/haven er blevet etableret med støtte fra Ole Kirk Fonden, en privat giver, samt egne midler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Blikkenslager er blevet kistemager

Danmark

Lyt med: Louises mand døde af kræft som 37-årig - Jeg fører vores livsværk videre i hans ånd

112

Brandvæsenet rykkede ud til kemikalieudslip med op til 5000 liter syreholdig væske: Der er ingen fare for miljøet

Annonce