Håndbold: Da JydskeVestkysten tilbage i november kårede efterårets spiller i Team Esbjerg, faldt valget på Kristine Breistøl.
I en lang periode spillede hun nemlig fantastisk. Hun fik masser af spilletid og masser af ansvar, da Estavana Polman jo som bekendt røg ud med en alvorlig knæskade. Og hun bestod med glans.
I 2021 har der været længere mellem Kristine Breistøls toppræstationer. Hun var med til EM-slutrunden for Norge, der endte med at vinde guld. Det var selvfølgelig stort, men den lange Team Esbjerg-back sad på bænken meget af tiden.
Derfor har hun lige skullet i gang igen.
- Jeg skal ordentlig ind i rytmen igen. Det har jeg godt kunnet mærke, erkender Kristine Breistøl.
- Det er mange sæsoner siden, at jeg har spillet så meget på klubholdet, som jeg har gjort i år. Men jeg føler helt sikkert, at jeg er på rette vej igen.
Og det var hun mod Horsens, selvom det naturligvis ikke var verdens vanskeligste opgave at spille godt i sådan en kamp.
Breistøl gjorde dog, hvad hun skulle. Hun dækkede godt op, hun scorede fire mål på fem forsøg, og hun lavede tre assists. Og så fik hun gode pauser undervejs ligesom stort set alle øvrige spillere i truppen.
- Det var en kamp lige efter vores hoved. Vi fandt mange løsninger i både forsvar og angreb gennem hele kampen. Vi får roteret en masse og prøvet forskellige ting, så det var fint.
Tjek på tingene
Cheftræner Jesper Jensen var også tilfreds. Han levede fint med, at det lynhurtigt udviklede sig til at blive en meget rolig ligaaften, hvor der var tjek på tingene.
- Jeg var nervøs inden kampen. Vi har ikke haft et stabilt niveau på det seneste, hvor vi bare kan køre kampe hjem.
Nerea Pena sad over, mens Sanna Solberg fik lidt ondt i ryggen under opvarmningen.
- Vi var lige ved at være lidt pressede, men heldigvis gik det meget fint alligevel. Alle kom ind, og vi fik sparet de spillere, som vi gerne ville. Vi har et hårdt program foran os, så det handler om at tage de nødvendige hensyn, når der er brug for det.
- Vi har talt meget om både at være rolige og være kyniske. Vi havde roen i begyndelsen, og da vi så fik chancerne, var vi relativt kyniske. Vi går fra plus fem til plus otte lige til sidst i første halvleg, og derefter er der jo ro på. Dejligt.
