Annonce
Indland

Finans Danmark bekymret over udsigt til aktieskat for banker

De Radikale har skiftet kurs, så en samlet opposition går ind for aktieskat for banker og pensionsselskaber.

Det er bekymrende, at en samlet opposition nu mener, at banker og pensionsselskaber skal betale en afgift på 0,1 procent til statskassen, når de handler med aktier.

Det mener Finans Danmark, der er en interesseorganisation for blandt andet banker, realkreditter og investeringsfonde.

- Det er fortsat Finans Danmarks opfattelse, at finansskat vil være til skade for økonomien i de berørte lande. Det vil betyde, at handlen vil flytte til andre lande og regioner - ikke mindst set i lyset af brexit.

- Dermed vil en finansskat få negative konsekvenser for job, vækst og helt almindelige menneskers pensionsopsparinger. Det er bekymrende, siger Kasper Svendsen, skattepolitisk chef.

Både Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Alternativet går ind for skatten. Og nu har De Radikale altså skiftet kurs og kræver ikke længere en global model for finansskatten.

Dermed kan Danmark være på vej ind i det forstærkede samarbejde mellem ti EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen, der arbejder på en holdbar model for transaktionsskat, bedre kendt som finansskat.

Som meningsmålingerne er nu, ser oppositionen ud til at få flertal efter folketingsvalget.

Mikael Bak, direktør for interesseorganisationen Dansk Aktionærforening, deler Finans Danmarks bekymring.

- Generelt er vi skeptiske over for, at man på den måde vil gå ind og regulere kapitalmarkedet. Det er første gang, vi ser sådan et tiltag, og det er vi skeptiske over for.

- Vi tror på, at det i udgangspunktet tjener markedet bedst, at det er ureguleret. Og vi er også bekymrede for, at det i sidste ende kan være forbrugerne, der kan komme til at betale, siger Mikael Bak.

Ifølge Børsen vil modellen give et ekstra skatteprovenu på op mod 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Det svarer til en regning på 9 til 11 milliarder kroner til den finansielle sektor.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce