Annonce
Navne

Finansiel frontkvinde indtager direktørstolen i Spar Nord Esbjerg

Den 52-årige Gertie Baungaard Gorzelak tiltræder som ny direktør i Spar Nord Esbjerg. Hun kommer fra en stilling som filialdirektør i Sydbak i Varde. Foto: PR
Spar Nord henter finansiel frontkvinde og kendt egnsprofil Gertie Baungaard Gorzelak, 52 år, til stillingen som ny direktør for bankområde Esbjerg. For Gertie Gorzelak er skiftet forbundet med en gensynsglæde, idet Esbjerg, udover at være byen, hvor hun er født, opvokset og bosat, har lagt rammerne til hovedparten af hendes karriere

Esbjerg: Efter en årrække som filialdirektør i Sydbank Varde, vender Gertie Baungaard Gorzelak tilbage til sin fødeby, når hun fra begyndelsen af denne måned tiltræder stillingen som direktør for Spar Nord Esbjerg.

Hun afløser Klaus Jensen, der efter fem år stopper, fordi han som tidligere nævnt har lyst til igen at bringe sine kompetencer i spil udenfor bankverden.

Med sig har Gertie Gorzelak, som i øvrigt er datter af den kendte Venstre-politiker, Karen Baungaard, mere end 33 års erfaring fra den finansielle sektor, og hun kommer derfor med en solid erhvervserfaring og et indgående kendskab til branchen.

Annonce

For Gertie er skiftet forbundet med en gensynsglæde, idet Esbjerg, udover at være byen, hvor hun er født, opvokset og bosat, har lagt rammerne til hovedparten af hendes karriere. Fra de spæde år som elev i Bikuben Esbjerg, til stillingen som souschef i Skjern Bank Esbjerg, inden hun i 2017 satte kurs mod Varde og stillingen som filialdirektør. Selv udtrykker hun om skiftet:

- Spar Nord Esbjerg er kendt for at have et godt ry og for at være en bank med dygtige og respekterede medarbejdere og medlemmer af lokalrådet. Da muligheden for at blive en del af forretningen derfor bød sig, var beslutningen ikke svær at træffe, fortæller Gertie Baungaard Gorzelak og fortsætter:

En del af udviklingen

- Samtidig er det en stilling i et område, som jeg nærer et bredt kendskab til og dyb indsigt i som følge af mine mange år i byen. Den viden har jeg nu mulighed for at tage med ind i arbejdet med at definere kursen for banken, og hvordan vi i afdelingen kan udleve potentialet for at udvikle og vækste i markedsområdet. Det er en af de opgaver, jeg ser mest frem til at tage hul på.

- Samtidig er jeg glad for, at jeg kan opretholde mine relationer og netværk i Varde Kommune. Jeg har nemlig været utrolig glad for mine år i Varde Kommune, fortsætter hun.


Det glæder os, at vi nu kan byde en så stærk profil som Gertie velkommen i banken. I mine samtaler med hende har jeg kunnet mærke, at hun nærer en dyb respekt og kærlighed for Esbjerg og Vestjylland.

John Lundsgaard, direktør, Spar Nord


Første opgave for Gertie Gorzelak bliver dog at udfritte kollegerne for informationer om banken:

- Det er vigtigt for mig, at jeg har viden om og kendskab til udgangspunktet for Spar Nord Esbjerg, så den fremadrettede strategi bliver lagt på det rigtige grundlag. Mit formål er ikke at bryde med de grundsten, der allerede er lagt, men i højere grad at bygge ovenpå og bygge til.

Særligt vigtigt er arbejdet med at højne kendskabet til Spar Nord som privat- og erhvervsbank blandt nuværende og potentielle kunder, anfører hun:

- Esbjerg er en kommune i rivende udvikling, og vi skal selvfølgelig gøre vores for at tage del i denne udvikling. Derfor glæder jeg mig også til at komme tættere på bankens kunder og høre mere om deres behov og ønsker til os som bank, herunder hvordan vi kan være med til at styrke det lokale erhvervs- og foreningsliv.

Annonce

Kærligheden til Esbjerg

Hos direktionen i Spar Nord ser man frem til at byde Gertie velkommen i banken. Direktør John Lundsgaard lægger i den forbindelse ikke skjul på, at han ser frem til at følge hendes arbejde med at udvikle bankens tilstedeværelse i Esbjerg og omegn:

- Det glæder os, at vi nu kan byde en så stærk profil som Gertie velkommen i banken. I mine samtaler med hende har jeg kunnet mærke, at hun nærer en dyb respekt og kærlighed for Esbjerg og Vestjylland, men at hun også allerede nu kan se det potentiale, der er omkring udviklingen af Spar Nord i området. Vi ser derfor frem til at følge hendes arbejde med at realisere ambitionen om fortsat vækst i det esbjergensiske marked.

Om Spar Nord

Med flere end 440.000 kunder, cirka 1.630 medarbejdere og 62 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. I 2020 leverede Spar Nord et resultat efter skat på 737 millioner kroner.

Spar Nord ejes af cirka 93.500 aktionærer.

Gertie Gorzelak er den tredje direktør i Spar Nord Esbjerg siden banken åbnede filial i den vestjyske hovedstad i 2008. Den første direktør var René Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Livsstil For abonnenter

Fra militæruniform og lægekittel til afslappede ejere af en campingplads: - Hvad er det værste, der kan ske?

Annonce