Annonce
Sønderborg

Finanskrisen kan stadig ses i Sønderborg

Danfoss mistede mange arbejdspladser i kølvandet på finanskrisen i 2008. Arkivfoto: Claus Thorsted
Mens Aabenraa Kommune har hentet flere job end lige før finanskrisen i 2008, så mangler Sønderborg stadig et stykke i at nå samme niveau i beskæftigelsen som dengang. Men der er trods alt håb, mener Dansk Industris formand i Sønderjylland.

Sønderborg: Græsset synes ofte grønnere på den anden side af åen. Og i dette tilfælde kan der da også være noget om snakken, når man kigger fra Sønderborg og over kommunegrænsen til Aabenraa. I hvert fald når emnet er evnen til at genvinde de mange tabte arbejdspladser i kølvandet på finanskrisen i 2008.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser udviklingen i antallet af beskæftigede og den samlede arbejdsstyrkes størrelse i årene fra 2008 til 2018.

Beskæftigelsen blev, som bekendt, hårdt ramt af den økonomiske krise. Ikke mindst i krisens første år fra 2008 til 2009. Beskæftigelsen fortsatte med at falde frem til 2012, men er herefter igen steget år for år, så den i gennemsnit fra og med 2017 har ligget på et højere niveau end tilbage i 2008.

Beskæftigelsen er stigende i de fleste kommuner. Flere yderkommuner kæmper dog stadig med at genvinde de arbejdspladser, finanskrisen tog.

Annonce

Udviklingen i antal arbejdspladser

Tallene viser i procent udviklingen i antallet af arbejdspladser i de enkelte kommuner i perioden fra 2008-2018.

Sønderborg: - 10,6

Haderslev: - 12,8

Tønder: - 12,3

Aabenraa: + 1,4

Var tidligt ude

Tendensen ses også i det sønderjyske, hvor Sønderborg mangler godt ti procent i antallet af job for at nå op på niveau fra før de finansielle markeder kollapsede. Til gengæld har Aabenraa hentet knap halvanden procent flere job.

- Jeg tror, det i høj grad handler om, at man tidligt har haft en målrettet indsats. Uanset partifarve har man i Aabenraa Kommune satset på at skabe gode rammer for erhvervslivet. Andre steder har det nok ikke fyldt helt så meget eller været prioriteret, forklarer formanden for DI Sønderjylland, Hans Olling. Han er direktør for virksomheden Dansk Sintermetal i Haderslev. Her ser det heller ikke for godt ud med et efterslæb på over 12 procent - i øvrigt nogenlunde som Tønder Kommune.

Men der er lys for enden af tunnelen, hvis man spørger Hans Olling.

- Jo flere i beskæftigelse, jo bedre et skattegrundlag. Så de andre kommuner er kommet pænt med i forhold til at arbejde for en mere erhvervsvenlig politik, tilføjer Olling og understreger, at alt selvfølgelig ikke kan løses politisk, men også afhænger af gode tider for de enkelte virksomheder.

Trådte i karakter

Sønderborg Kommune gik for alvor ind med en mere aktiv og erhvervsvenlig politik, da man efter kommunalvalget i 2013 fik et erhvervsudvalg og afsatte 10 mio. kroner til mere erhvervsfremmende tiltag. Dengang med daværende byrådsmedlem, Ole Stenshøj (K), som formand under den nye borgmester, Erik Lauritzen(S).

Siden valget i 2017 har Gerhard Bertelsen (Sl. Parti) været formand, og ved den seneste DI-analyse over kommunernes erhvervsvenlighed er Sønderborg rykket fra en plads som nummer 42 i 2018 til nummer 28 i 2019. I 2014 lå Sønderborg næsten nummer sjok blandt alle landets kommuner.

En tilsvarende undersøgelse fra Dansk Byggeri flyttede Sønderborg fra en 55. til en 16. plads.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce