Annonce
Danmark

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Fra næste år bliver uddannelsesloftet og omprioriteringsbidraget på kultur fjernet med finanslovaftalen.

Rød blok har mandag aften indgået en finanslov for næste år efter lange forhandlinger i Finansministeriet.

Aftalen betyder, at uddannelsesloftet fjernes sammen med omprioriteringsbidraget på kulturområdet.

- Jeg har skulle forhandle med nogle partier, som har kæmpet som løver for deres mærkesager. Vi har haft det sådan, at det ikke skulle være hurtigt færdigt, men være en god aftale for Danmark, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at fjerne uddannelsesloftet, men det var ikke en del af regeringens udspil til finansloven.

I 2017 blev uddannelsesloftet justeret, så alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Nu bliver det afskaffet, hvilket blandt andre De Radikale har haft fokus på.

- Vi styrker uddannelserne ved at rive uddannelsesloftet ned, siger politisk leder Morten Østergaard (R) ved præsentationen sammen med regeringen, de tre støttepartier samt Alternativet.

Desuden bliver der i 2025 fuldt indfaset minimumsnormeringer, så der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. Ved den fulde indfasning i 2025 afsættes der 1,6 milliarder kroner.

Den endelige model skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet.

Psykiatriområdet får penge til flere sengepladser og til en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel.

Partierne er enige om, at folkeskolen skal løftes. Fuldt indfaset afsættes der 800 millioner kroner i 2023. Det skal give kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere allerede i 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce