Annonce
Danmark

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Fra næste år bliver uddannelsesloftet og omprioriteringsbidraget på kultur fjernet med finanslovaftalen.

Rød blok har mandag aften indgået en finanslov for næste år efter lange forhandlinger i Finansministeriet.

Aftalen betyder, at uddannelsesloftet fjernes sammen med omprioriteringsbidraget på kulturområdet.

- Jeg har skulle forhandle med nogle partier, som har kæmpet som løver for deres mærkesager. Vi har haft det sådan, at det ikke skulle være hurtigt færdigt, men være en god aftale for Danmark, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at fjerne uddannelsesloftet, men det var ikke en del af regeringens udspil til finansloven.

I 2017 blev uddannelsesloftet justeret, så alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Nu bliver det afskaffet, hvilket blandt andre De Radikale har haft fokus på.

- Vi styrker uddannelserne ved at rive uddannelsesloftet ned, siger politisk leder Morten Østergaard (R) ved præsentationen sammen med regeringen, de tre støttepartier samt Alternativet.

Desuden bliver der i 2025 fuldt indfaset minimumsnormeringer, så der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. Ved den fulde indfasning i 2025 afsættes der 1,6 milliarder kroner.

Den endelige model skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet.

Psykiatriområdet får penge til flere sengepladser og til en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel.

Partierne er enige om, at folkeskolen skal løftes. Fuldt indfaset afsættes der 800 millioner kroner i 2023. Det skal give kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere allerede i 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyverialarm skræmte indbrudstyv væk

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];