Annonce
Billund

Finansloven betyder 900.000 kroner mere til TronsøSkolen

TronsøSkolens forstander Toni Hessner glæder sig som formand for Frie Fagskoler over støtte fra staten. Den nye finanslov betyder 900.000 kroner til hans egen skole i Grindsted. Arkivfoto: Martin Ravn
Den kommende finanslov medfører et ekstraordinært tilskud på 10,1 millioner kroner de frie fagskoler. For TronsøSkolen betyder tilskuddet, at der nu kan investeres i nye værkstedsfaciliteter.
Annonce

Grindsted: Regeringen har i forbindelse med finanslovforhandlingerne valgt at støtte de frie fagskoler med et ekstraordinært tilskud på 10,1 millioner kroner. Pengene gives som et engangstilskud og skal gå til at løfte kvaliteten i de frie fagskolers tilbud.

Pengene skal bruges til at styrke indsatsen for at forberede elever til erhvervsuddannelser, opgradering af faglokaler samt videreudvikling af praksis- og undervisningsformer. Beslutningen vækker glæde hos Frie Fagskolers formand og leder af TronsøSkolen, Toni Hessner, der ser tilskuddet som en klar anerkendelse af Frie Fagskolers arbejde med praktisk interesserede unge: - På TronsøSkolen betyder tilskuddet helt konkret, at der nu kan investeres i nye værkstedsfaciliteter, som der ellers ikke har været råd til siden de voldsomme driftsbesparelser fra 2016 og frem. Tilskuddet er en vigtig løftestang for den praktiske undervisning på skolen, da vi nu endelig har mulighed for at kunne foretage de nødvendige investeringer i en forbedring af vores værkstedsfaciliteter. Så det ser jeg som et klart signal om, at politikerne prioriterer vores arbejde med alle de unge, der har gavn af et praktisk og erhvervsrettet kostskolealternativ, udtaler Toni Hessner i en pressemeddelelse.

For TronsøSkolen betyder et ekstra tilskud, at der nu kan investeres i nye værkstedsfaciliteter. PR foto
Annonce

Lovkrav

Frie fagskoler er erhvervsrettede kostskoler med et særligt lovkrav om undervisning i praktiske og erhvervsrettede fag i mindst en tredjedel af undervisningen. Skolernes to centrale tilbud er EUDforberedende kurser og 10. klasse for praktisk interesserede unge.

Støtten til de frie fagskoler betyder, at TronsøSkolen får 900.000 kroner ekstra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce