Annonce
Sydjylland

Finanstilsyn kritiserer lokalbank for manglende overblik

Stemningen var god, da direktør Lars Frank Jensen og Kreditbanken holdt generalforsamling i Arena Aabenraa tidligere på året. Der kunne meldes om rekordoverskud og et udbytte på 30 procent pr. aktie til aktionærerne. Arkivfoto: Karin Riggelsen/Der Nordschleswiger
Finanstilsynet har fundet flere fejl og mangler ved Kreditbanken, som har fået fire påbud for blandt andet manglende overblik. Flere eksperter mener dog, at der er tale om fejl i den mindre afdeling og understreger, at banken med hovedsæde i Aabenraa fremstår meget solid.

Kreditbanken skal stramme op flere steder, lød det fra Finanstilsynet efter en inspektion tidligere på året førte til fire påbud.

Blandt andet manglede banken oplysninger om kundernes økonomi, indsigt i koncernforhold og manglede at foretage tilstrækkelige og fyldestgørende analyser og risikovurderinger i forbindelse med udarbejdelse af bevillinger, beskriver tilsynet.

- Dermed er der risiko for, at banken påtager sig risici, som den ikke har fuldt overblik over, vurderer Finanstilsynet i sin redegørelse.

I flere tilfælde har Kreditbanken bevilget kreditfaciliteter, der ikke i "tilstrækkelig grad opfylder bankens kreditpolitik", skriver Finanstilsynet. Blandt andet har banken ikke foretaget analyser af kundens fremtidige evne til at generere likviditet og konsolidere sig, fremgår det af tilsynets redegørelse. Ifølge en stikprøve af nye bevillinger var det kun omkring 40 procent af de nye kunder, der havde en såkaldte god bonitet. Et ord, der kan oversættes til kvalitet og derfor beskriver, hvor stor sandsynligheden er for at lån bliver betalt tilbage.

Annonce

Kreditbanken

  • Banken har hovedsæde i Aabenraa og filialer i Haderslev, Sønderborg og Tønder.
  • Bestyrelsen udgøres af formand Ulrich Jansen, næstformand Henrik Meldgaard, Peter Rudebeck, Andy Andersen, Leif Meyhoff og Ulrik Frederiksen.
  • De to største aktionærer er Sangostop A/S, som ejes af Ulrich Jansen, med 23,1 procent af aktierne, og Michael Jebsen Fonden med 13,4 procent af aktierne.
  • Det gik ekstraordinært godt for Kreditbanken i 2018. Overskuddet lød på rekordhøje 93,2 millioner kroner før skat. Aktionærerne fik 30 procent i udbytte for hver af de 168.200 aktier.
  • Også 2019 tegner godt. Tidligere på ugen kunne banken fortælle, at den har opjusteret forventningen til et overskud på mellem 70 og 80 millioner kroner. Baggrunden var et halvårsregnskab, som viste et overskud på 40,4 millioner kroner før skat.
  • Banken har en egenkapital på 597 millioner kroner.
  • I maj blev banken af FinansWatch og revisionsfirmaet EY kåret til årets bank i sin "vægtklasse".

Træls

Trods fire påbud mener Lars Krull, bankforsker ved Aalborg Universitet, ikke, at der er grund til større bekymring for hverken bank eller kunder.

- Men det er klart, at det er træls, for at sige på jysk, at man får den kritik. Det er absolut også værd at skrive om, at de har fået nogle drøn, men jeg opfatter ikke kritikken som slem, nærmere træls. På en skala fra et til ti vil banker altid gerne ligge på en ti'er. Her ligger Kreditbanken måske på otte og en halv. Det er over vores forventninger, men så under det, som Finanstilsynet kræver. Banken skuffer ikke kundernes forventninger, fordi de vil åbenbart gerne tage risici, men det skuffer så tilsynets forventninger, siger Lars Krull.

Men har Finanstilsynet efter din vurdering så være for skrappe?

- Jeg mener, at Kreditbanken har fået det tilsyn, den skulle have. Jeg vurderer ikke, at man har været pernittengryn, men det er ikke det samme, som at man skal være utryg ved banken, siger Lars Krull.

Finanstilsynet er blandt andet kritisk over for, at banken i flere tilfælde har bevilget kreditfaciliteter, "der ikke i tilstrækkelig grad opfylder bankens kreditpolitik". Således viste en stikprøve, at kun 40 procent af de nye bevillinger havde normal god bonitet.

- Når man får mange nye kunder, så er der nogle, som har en svagere bonitet. Ofte får banker jo nye kunder, fordi de tilbyder dem noget, som andre ikke kan, men banken forventer så, at kunderne får en bedre bonitet.

Velkonsolideret

Johannes Raaballe, der er lektor og forsker i økonomi ved Aarhus Universitet og har et indgående kendskab til den danske finanssektor, mener slet ikke, at Finanstilsynet burde have brugt tid på den sønderjyske bank.

- Personligt undrer jeg mig over, at Finanstilsynet blander sig, når banken ikke udgør et problem for det danske samfund. Det var bedre, man satte kræfterne ind, hvor der måtte være soliditetsmæssige problemer, siger Johannes Raaballe.

Bankeksperten fastslår, at der hverken er grund til bekymring for danske skatteborgere eller Kreditbankens kunder.

- Kreditbanken udgør ikke noget problem for det danske samfund. Banken er velkonsolideret og påtager sig ikke større risici end banker af tilsvarende størrelse, forklarer Johannes Raaballe.

- Selvom den gjorde det, ville det ikke udgøre et problem. Banken har rigelig kapital til, at det er bankens aktionærer og ikke staten, der i givet fald kommer til at bære et eventuelt tab, understreger han.

Tilsynet vil ikke uddybe kritikpunkterne over for avisen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce