Annonce
Aabenraa

Find dog de gamle planer om et søbad frem

Det er her ved Kallemosen, at et nyt søbad tidligere er blevet foreslået placeret. En idé, Gunnar Pedersen slår til lyd for, at man bør se på igen. Kort: Aabenraa Kommune
Annonce

Læserbrev: I JydskeVestkysten kunne vi den 28. september læse, at ”Politikerne ønsker at samle al vandsport i et nyt center for enden af molen, som vinterbaderne også skal være en del af. Der er afsat penge til en stor forundersøgelse, og vinterbaderne får bygget nye faciliteter på stranden som en midlertidig løsning”.

Politikerne har afsat 2,8 mio. til at bruge på Sønderstrand i 2021. Nu lavede man jo en stor forundersøgelse i 2018. Så man kunne starte med at se på resultatet fra dengang:

Det ambitiøse vandsportscenter var der ikke opbakning til blandt byens vandklubber. De havde alle gode faciliteter, som de ikke ønskede at flytte fra. De eneste, der manglede bedre faciliteter, var vinterbaderne. Adgangsforholdene til det planlagte center på molen for enden af ASC’s lystbådehavn var dårlige, og det var vanskeligt at skaffe et rimeligt antal parkeringspladser.

Så hvis der skal anvendes 2,8 mio. på at gøre Sønderstrand mere attraktiv, skulle man måske starte med at droppe visionen om et vandsportscenter og i stedet bruge kræfterne på at skabe gode og attraktive forhold for de badende, sommer og vinter.

Så derfor: Find en bedre placering til de badende med gode adgangsforhold og flere parkeringspladser. Gør som en god arkitekt-ven tidligere har foreslået:

- Forlæng Kallemosen ud til Strandbredden.

- Byg et visionært søbad på en ø et passende stykke fra stranden.

-  Lav adgang til øen med en elegant bro

- Anlæg et passende antal p-pladser mod syd langs med Flensborgvej.

Skab en attraktion: ”Søbadet Makrellen i Aabenraa”.


Det ambitiøse vandsportscenter var der ikke opbakning til blandt byens vandklubber. De havde alle gode faciliteter, som de ikke ønskede at flytte fra. De eneste, der manglede bedre faciliteter, var vinterbaderne.

Gunnar Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Aabenraa For abonnenter

Færre busafgange: Familielivet på Vollerup Byvej kræver mange bilture

Annonce