Annonce
Vejen

Find ulvehvalpene eller åbn plantagen: Politikernes tålmodighed er ved at være opbrugt

I slutningen af april fik Klelund Dyrehave tilladelse til at spærre næsten to tredjedele af plantagen for offentlig adgang. Det skete for at give de ulve, der er i plantagen, mulighed for ro til yngle. Men på nuværende tidspunkt er der hverken observeret ynglehi eller hvalpe i områderne - og nu er kommunens politikere ved at miste tålmodigheden. Arkivfoto: Steen Rasmussen
Medlemmer af Udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune fik på det seneste møde en orientering om, hvordan det går med ulvene i Klelund Dyrehave. Plantagen blev spærret for at give ulvene ro til at yngle, men der er hverken fundet ynglehi eller hvalpe - og nu er politikernes tålmodighed med plantagen ved at være opbrugt.

- Der er ikke fundet grundlag for at ændre på afspærringen.

Sådan skriver forvaltningen til medlemmerne af Udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune i forbindelse med endnu en orientering om de tre ulve, der opholder sig i Klelund Dyrehave.

Men forvaltningens formulering er politikerne kun delvis enige i. Lige nu i hvert fald.

Annonce

I orienteringen står nemlig også, at man endnu ikke har fundet frem til placeringen af et eventuelt ynglehi.

Ulvene - de to hanner og en hun - ses ifølge orienteringen spredt i dyrehaven, men der er altså endnu ingen tegn på, at der skulle være ulvehvalpe.

Det var netop for at give ulvene fred og ro til at yngle, at dyrehaven sidst i april fik tilladelse til at spærre omkring to tredjedele af plantagen af for offentligheden - frem til 1. august.


Da tilladelsen til at indhegne skoven blev givet, skulle der være fuld offentlig adgang - det var en betingelse for, at man fik lov til at indhegne skoven, og så kan vi jo ikke have, at den er afspærret i en fjerdedel af året. For hvis det er tilfældet, så bliver vi nødt til at gå ind og kigge på den oprindelige tilladelse til overhovedet at sætte hegn op.

Vagn Sørensen, formand, Udvalget for teknik og miljø


Men så længe er det ikke sikkert, at dyrehaven får lov til at have afspærringen.

- Ulvene er jo fredet i EU, og derfor skal vi tage hensyn til dem, men vi har bedt om at få en afrapportering først i juli, fordi så er det tre måneder siden sidst. Den afrapportering, den skal så munde ud i, at enten så er der et område, de yngler i derude, som så bliver afspærret – et betydeligt mindre areal, måske 200-250 hektar, eller også yngler de ikke, og så bliver hele skoven åbnet ad én gang, lyder det fra Vagn Sørensen (V), der er formand for Udvalget for teknik og miljø.

Ikke uden grund

Vagn Sørensen mener, at hvis der ikke er en legitim grund til at nægte offentligheden adgang, så skal der heller ingen afspærring være - i sidste ende kan man blive nødsaget til at kigge på den tidligere tilladelse, der blev givet til at hegne hele plantagen ind.

- Da tilladelsen til at indhegne skoven blev givet, skulle der være fuld offentlig adgang - det var en betingelse for, at man fik lov til at indhegne skoven, og så kan vi jo ikke have, at den er afspærret i en fjerdedel af året. For hvis det er tilfældet, så bliver vi nødt til at gå ind og kigge på den oprindelige tilladelse til overhovedet at sætte hegn op, siger Vagn Sørensen, der forventer, at der - når forskerne er kommet med deres rapport - bliver taget en beslutning om en fortsat afspærring, eller om afspærringen skal fjernes.

- Ellers kan de bare sætte sig hen i et hjørne og vente på, at det bliver 1. august. Så vi følger op på, om der nu også sker noget, eller om det bare er en undskyldning for at have lukket ned, lyder det fra udvalgsformanden.

Ulvene i Klelund Plantage

Klelund Plantage blev etableret i 2010 og dækker et areal på 1415 hektar med en hegnslængde på 17 kilometer.

I løbet af vinteren 2020-2021 er der indvandret ulve i Klelund Plantage. DNA-analyser bekræfter, at der er tale om to hanulve og en hunulv.  Analyserne viser, at den ene han er danskfødt, mens den anden han og hunnen begge er indvandret fra Tyskland.

Ulven er fredet og omfattet af den strengeste beskyttelse i EU. Det betyder, at myndighederne er forpligtet til at sikre, at den ikke bliver forsætligt forstyrret - og særligt ikke i yngletiden.

Klelund Plantage fik i slutningen af april tilladelse af Vejen Kommune til at begrænse færdslen i cirka to tredjedele af plantagen frem til og med den 1. august, så de ynglende ulve kan få fred.

Klelund Plantage er privatejet af Sofie Kirk Kristiansen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ramt af aflysninger: Corona barberer antallet af kuverter til firmajulefrokoster ned fra 1200 til 200

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se video med unges opråb: Send ikke vores ven i døden

Esbjerg For abonnenter

Manglen på dagplejere er tæt på at være i konflikt med reglerne: Så mange har kommunen ansat siden september

Livsstil

Havemandens julebord kan ikke overdrives: Jul og stearinlys går hånd i hånd for Claus Dalby

Aabenraa

Fik 10-årig til at blotte sig og røre ved sig selv: Politiet fandt enorm mængde børneporno hos dømt 72-årig

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Esbjerg For abonnenter

Efter opfordringer til test: Kæmpelange corona-køer får esbjergenserne til at rase

Vejen

Tyven var rundt i alle rum: Smykker blev stjålet fra kommode i soveværelset

Haderslev

Fumlebilist blev effektivt stoppet: 71-årig mand tog en bilists nøgler i et vejkryds

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Aabenraa

85-årig spøgelsesbilist mister bilen: Kørte forkert og foretog U-vending på motorvejen

Navne For abonnenter

Borgmesteren med de rappe replikker fik tak: Mange mødte op for sige farvel til Geil

Esbjerg

Se billederne: Danmarks hyggeligste juleby vækkede den hæse mand med skægget

Annonce