TØNDER: De findes allerede i Kolding, København og Fredericia. Og i Assens er de lige på trapperne.
Nu melder Tønder sig også på banen.
For nu at sige det på tysk:
- So ein Ding müssen wir auch haben.
Det mener i hvert fald medlemmerne af Lokalhistorisk Forening & Arkiv for Gl. Tønder Kommune og bringer et forslag om brug af snublesten eller Stolpersteine i kommunen på dagsorden.
Snublesten
- Ideen til snublesten kommer fra den tyske kunstner Gunter Demnig. Han lagde den første sten til minde om ofre for nazisternes forbrydelser i Köln i 1992.
- Det, som startede som et lokalt projekt til minde om nogle enkelte ofre i Köln, har siden udviklet sig til Europas største decentrale mindesmærke. Det tyske ord, Stolperstein, oversat til snublesten på dansk, henviser til Demnigs intention om, at beskueren skal snuble over fortiden og blive påmindet om det menneske, som havde sin sidste frivillige bopæl på det sted, hvor stenen ligger.
- De første snublesten blev lagt for roma-sintier, og der findes nu snublesten til minde om udvisningen og udryddelsen af roma-sintier, jøder, homoseksuelle, politisk forfulgte med flere.
- Der lægges også sten til minde om forfulgte, som overlevede nazisternes vold og i Danmark også for politifolk og modstandsfolk.
- Den første snublesten i Danmark blev lagt foran synagogen i Krystalgade i København i 2019.
- Der findes nu flere end 74.000 snublesten i Europa. Danmark er land nummer 26.
Formålet med snublestenen er, at man på sin vej skal "snuble" over fortiden og blive mindet et menneske og dets historie bag.
Selvom det er mere end 75 år siden, at anden verdenskrig sluttede i Danmark, bliver der fortsat opstillet og nedlagt mindesmærker, som skal sørge for, at krigen og krigens ofre aldrig glemmes, og at vi husker personer, som har gjort en ekstra indsats.
- Dem findes der også en del af i Tønder, påpeger lokalhistoriker Ingolf Haase, Møgeltønder.
Helt præcis har han gennem grundig research foreløbig fundet frem til 19 lokale personer, der er direkte ofre for nazisternes rædselsregime. Det drejer sig om personer, der døde i tyske koncentrationslejr, i tyske fængsler i Danmark eller faldne i modstandskampen. Sammen med Lokalhistorik Forening & Arkiv i gl. Tønder Kommune, som han har været formand for i adskillige år, støtter Ingolf Haase snublesten-initiativet.
- Og det ville være ganske oplagt at lægge ud med lektor Aage Rosenkjær. Hans snublesten kunne passende placeres foran Tønder Gymnasium, hvor han var lærer, siger Ingolf Haase.
Den sidste bopæl
Som udgangspunkt placeres snublesten i gadeniveau ud for det sted, hvor personerne havde deres sidst kendte bopæl. I Tønder Kommune ville det, i hvert fald ikke i alle tilfælde, være den mest optimale løsning.
- Det giver ikke meget mening, at placere en sten på en grusvej ude på landet eller andre steder, hvor der ikke kommer nogen forbi. Det er mere oplagt at finde en placering inde i byen, siger Ingolf Haase, og nævner Torvet eller Wegners Plads som muligheder.
Han har assisteret arkivleder Birgitte Thomsen med at finde frem til der personer, der burde mindes med en snublesten. Opfordringen til at indføre ordningen i Tønder Kommune, gerne i samspil med de lokalhistoriske foreninger og arkiver, er nu sendt til Tønder Kommune.
Ifølge Birgitte Thomsen har snublestenene efter henvendelser udefra været oppe at vende i det lokale arkivsamarbejde. Her er stemningen positiv.
- Snublesten er en elegant og diskret måde at mindres ofrene for de nazistiske forbrydelser. Lokalhistorisk forening mener også, at det er vigtigt, at vi i nutiden og fremtiden bliver mindet om alle dem, der led under nazismen i Danmark. For så husker vi, at vi skal arbejde for, at noget lignende ikke sker igen, skriver Lokalhistorisk Forening i henvendelsen til kommunen, der også indeholder en understregning af, at foreningen gerne - og på alle måder - vil støtte projektet.
Således tilbyder Lokalhistorisk Forening blandt andet, at der i forbindelse med nedlæggelsen af snublesten, udarbejdes et lille hæfte med korte biografier over personerne bag stenene.
