Annonce
Sport

Finland sikrer første fodboldslutrunde med hjemmesejr

Markku Ulander/Ritzau Scanpix
Teemu Pukki og co. skrev finsk fodboldhistorie og spillede Finland til EM i 2020 med sejr over Liechtenstein.

Landsholdsspillerne gjorde, som nationen forventede, og så blev Finland for første gang klar til en slutrunde i fodbold.

Det stod klart fredag, da Finland hjemme i Helsinki besejrede Liechtenstein 3-0, hvorefter banen blev invaderet af glade finske fodboldfans.

Med sejren nåede finnerne op på 18 point i gruppe J, hvor Italien som suverænt tophold allerede er klar til EM-slutrunden.

Finland kan på andenpladsen ikke hentes af hverken Grækenland, Armenien eller Bosnien-Hercegovina, og finnerne kunne derfor med god grund lade champagnepropperne springe.

Finland havde tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky samt tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki med i startopstillingen.

Her fandt man også FC Midtjyllands Tim Sparv på midtbanen.

De måtte sammen med resten af det finske hold holde nerverne i bero, indtil Jasse Tuominen sørgede for 1-0 i det 21. minut.

Tuomimen bevarede roen og overblikket og sparkede bolden i kassen tæt på målet.

Trods enorm favoritværdighed kunne Finland ikke være sikker på noget, og derfor måtte alle holde vejret frem til det 63. minut.

Da fik Finland tilkendt et straffespark, og ansvaret blev lagt i fødderne på Pukki.

Norwich-stjernen var dog køligheden selv og scorede sikkert, og så kunne både lettelse og jubel bryde ud på den finske bænk igen.

Pukki fjernede al rest af tvivl, da han med et kvarter igen i to omgange fik sendt bolden i nettet og bragt Finland på 3-0.

I samme gruppe vandt Grækenland ude med 1-0 over Armenien.

I gruppe F vandt Norge med 4-0 over Færøerne. Dermed nåede Norge op på 14 point ligesom Rumænien. Sverige har 15 point på andenpladsen efter Spanien og kan sikre EM-deltagelse med en sejr ude over Rumænien senere fredag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce