Annonce
Sport

Finland tæller ned til fodboldeufori og forløsning

Lehtikuva/Reuters
Hvis Finland fredag slår Liechtenstein hjemme i EM-kvalifikationen, er nationen for første gang slutrundeklar.

Champagneflaskerne er lagt på køl, og Finlands fodboldlandshold er klar til at skrive historie fredag.

Hvis miniputten Liechtenstein besejres i Helsinki i EM-kvalifikationen, er Finland for første gang nogensinde klar til en slutrunde.

Derfor er der dømt finsk fodboldfeber, beretter Esbjerg-spilleren Markus Halsti, der er noteret for 35 A-landskampe for Finland i perioden fra 2008 til 2018.

- Vi er så tæt på EM, at der er en form for eufori, indleder Markus Halsti.

- Siden sejren i den seneste kamp (3-0 mod Armenien 15. oktober, red.), hvor det stod klart, at vi skulle slå Liechtenstein for at komme til EM, har nedtællingen været i gang. Det har været længe at vente for fans og spillere.

Med sine 5,5 millioner indbyggere minder Finland størrelsesmæssigt meget om Danmark, der siden 1984 har deltaget ved 12 EM- og VM-slutrunder. Ser man bort fra et par nyere russiske nationer, er Finland det klart største land i Europa, der aldrig har været til en slutrunde.

Selv Island med sine 360.000 indbyggere har været til EM og VM de seneste år.

- Vi har eksempelvis måttet se Island gøre det godt ved EM og VM, men vi har også været glade for at opleve, at man ikke behøver være en stor nation for at nå så langt.

- Det er en stor lettelse og et specielt øjeblik, hvis det endelig bliver vores tur. Nu har jeg spillet i udlandet i 11 år, og jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har skullet høre for, at Finland aldrig har været til en slutrunde, siger Halsti.

Finland blev optaget i Fifa i 1908, men var i årtier primært en tabende nation. Den første sejr i VM-kvalifikationen kom i 1965, mens man i EM-kvalifikationen måtte vente helt til 1978.

I de seneste årtier har Finland flere gange snuset til slutrunder. I 1997 var man med Richard Møller Nielsen ved roret blot en hjemmesejr over Ungarn fra en VM-playoffkamp. Finland førte 1-0, men scorede så selvmål i tillægstiden.

I 2007 skulle man bruge en sejr over Portugal i sidste runde for at nå EM, men forpassede chancen med 0-0.

Siden har Finland flere gange begået fine enkeltstående resultater, men først efter Markku Kanerva i december 2016 blev forfremmet fra assistent til landstræner, har holdet formået at sætte gode resultater sammen i en hel kvalifikationsturnering.

- Vi ramte bunden i 2016, hvor vi ikke vandt en eneste kamp. Så kom Kanerva, og et nyt kapitel begyndte, siger Halsti.

I 2017 sluttede man VM-kvalifikationen godt af, i 2018 vandt Finland sin gruppe i Nations League. I år har gode resultater ført til en foreløbig klar andenplads i gruppen efter Italien og foran Armenien, Bosnien og Grækenland.

- Vi er gode, når vi spiller enkel fodbold i 4-4-2. Alle kender deres roller offensivt og defensivt og arbejder hårdt, forklarer Halsti.

- Så har vi Teemu Pukki, der scorer på halve chancer og næsten alle vores mål, han er blandt verdens bedste angribere, og Lukas Hradecky, der er blandt verdens bedste målmænd. Den slags individualister med specielle evner behøver man oveni en stærk enhed.

Brøndbys tidligere superligatopscorer Pukki har med 12 mål på landsholdet siden marts sidste år bidraget stort til den aktuelle succes. Han tæller ligesom resten af nationen ned til torsdagens kamp.

- Nu er det tæt på, men vi fester ikke på forhånd. Humøret er højt, og alle venter på, at kampen skal spilles, siger Pukki til Helsingin Sanomat.

Han tør dog godt love, at Finland enten ordner paragrafferne mod Liechtenstein eller tre dage senere mod Grækenland.

- Ja, det tør jeg godt. Vores niveau og mentalitet i kvalifikationen har været suveræn.

Fredagens kamp mellem Finland og Liechtenstein begynder klokken 18.

/ritzau/

Annonce
Heikki Saukkomaa/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce