Annonce
Udland

Fireårig pige mister livet efter hændelse i Nordnorge

Rune Stoltz Bertinussen/Ritzau Scanpix
Tre af fire personer er omkommet, efter at de blev hevet op af vandet i det nordlige Norge. Mor mistænkes.

En fireårig pige har mistet livet, efter at hun sammen med sin mor og to søstre mandag blevet hevet op af vandet i det nordlige Norge.

Dermed er tre af de fire familiemedlemmer omkommet. Moren, der var i 20'erne, og en syvårig pige mistede livet mandag.

En pige på halvandet år er under intensiv behandling i Rikshospitalet i Oslo.

Moren, der oprindeligt er fra Sudan, og de tre børn blev fundet i det kolde vand cirka ti meter fra land i Tromsøya nær Tromsø i Nordnorge.

Politiet mistænker moren for drab og drabsforsøg.

Politiet oplyser, at den fireårige vil blive obduceret.

- Hun har været i kritisk tilstand og under højintensiv behandling siden mandag. Politiet vil bede om en obduktion. De pårørende er underrettet, siger anklager Gøril Lund fra Troms politidistrikt.

Moren er blevet sigtet i sagen, selv om hun er død.

- Det er vigtigt, at en afdød person har rettigheder, og en sigtelse giver udvidede rettigheder - blandt andet en forsvarsadvokat, som kan varetage hendes interesse med tanke på eftermælet, siger Gøril Lund.

Politiet ved stadig ikke, præcis hvad der er sket, eller hvilket muligt motiv der ligger bag. Til og med torsdag har politiet afhørt 30 vidner.

- Vi vil gerne snakke med folk, som kender familien, og som er en del af det samme netværk, lyder det fra anklageren.

Hun oplyser, at sigtelsen mod moren vil blive udvidet.

- Det er naturligt, at sigtelsen bliver udvidet efter den fireåriges død. Der er ikke tale om flere sigtelser, men at moren sigtes for drab på de to børn og forsøg på drab på det tredje, siger Gøril Lund.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce