Annonce
Haderslev

Fire auktioner har hobet sig op på Norgesvej, men nu begynder de igen

Auktionshus har fået ny ejer og forbereder den første auktion efter flere måneders corona-nedlukning. Foto: André Thorup
Tonsvis af varer, nok til fire auktioner, har hobet sig op. Den 15. april begynder showet igen.

HADERSLEV: Lageret et proppet med kasser, cykler og andre løsdele. Selve auktionslokalet er også godt fyldt op med møbler, malerier og andre effekter. Og gruspladsen ude foran Haderslev Auktion på Norgesvej 49 er omkranset af biler, som i flere måneder har ventet på at komme under hammeren.


Vi har oplevet at have fem-seks telefoner i gang på den samme vare.

Peder Broe-Scherrebeck


En af dem, der fanger øjet, er en slidt gammel spand med et fladt baghjul, men fuld af koldkrigsminder. Den har kun haft to ejere; en svineproducent fra Leipzig og en dansker, som fik den som gave.

Så det er et klenodie fra 1964, der er klar til sin tredje ejer. En Trabant 6-0-1 med læderindtræk; det var vist en luksusbil i det hedengangne DDR. Men desværre må feinschmeckerne vente lidt endnu.

– Den kommer ikke med på auktionen den 15. april. Men vi har masser af biler stående, konstaterer auktionskoordinator Peder Broe-Scherrebeck og ser ud over pladsen.

Han lyder næsten som en brugtvognsforhandler, men der er så meget andet.

– Vi har mistet to auktioner i år, tilføjer han.

Annonce

Fire auktioner blev aflyst

Sidste år måtte der også aflyses to. Men nu lysner det igen. Helt hvordan, den næste auktion skal holdes, er ikke på plads endnu. Måske bliver auktionsleder Mogens Broe-Andersen flyttet hen i nærheden af porten, og der bliver åbnet ud til lageret, så folk både kan være inde i auktionshallen, på lageret og stå i gruset udenfor og byde.

Så hvor mange, der bliver plads til, er ikke gjort op endnu.

– Men hvis folk ikke har lyst til at være her, kan de lægge et kommissionsbud hos os, tilbyder Mogens Bore-Andersen.

Derudover kan man byde over telefonen.

– Vi har oplevet at have fem-seks telefoner i gang på den samme vare, mindes Peder Broe-Scherrebeck.

På hjemmesiden kan man se varerne og auktionsdatoerne, som dog er forældede, til de nye kommer på.

– De næste fire auktioner er planlagt med gamle datoer. Men vi tager dem kronologisk. Vi starter med den, der var planlagt til januar.

Så der kommer flere biler, designermøbler, malerier, Rolex ure og B&O og meget andet under hammeren. På grund af coronaen bliver der i flere dage op til auktionen udvidet mulighed for gennemsyn af effekterne.

Se mere på haderslevauktion.dk

Et gravkost kaldte man også sådan en daggert. For når soldaten faldt, blev den stukket i jorden som et kors. Den kan være fra 1864. Foto: André Thorup
Haderslev Auktion holder sin første auktion i flere måneder torsdag den 15. april. Foto: André Thorup
Der vil være en masse forskellige vine under hammeren. Foto: André Thorup
Varerne har hobet sig op til fire auktioner. Foto: André Thorup
Et maleri af Svend Saabye kommer snart under hammeren. Foto: Haderslev Auktion
Denne Mulberry skuldertaske kommer snart under hammeren. Foto: Haderslev Auktion
Malerier og lignende er der rigeligt af. Foto: André Thorup
Auktionshus har fået ny ejer og forbereder den første auktion efter flere måneders corona-nedlukning. Foto: André Thorup
Auktionshus har fået ny ejer og forbereder den første auktion efter flere måneders corona-nedlukning. Foto: André Thorup
Der kan snart bydes på et Rolex Datejust fra 2017. Foto: Haderslev Auktion
Bang og Olufsen Beoplay A9 vil være på auktionen den 15. april. Foto: Haderslev Auktion
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Casper møder flere sure kunder, når han kommer og fikser strømmen: Tonen er blevet mere hidsig og aggressiv

Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

KIF Kolding For abonnenter

Se analysevideo: Kaloriefyldt KIF Kolding-sejr over skuffende SønderjyskE

Annonce