Annonce
Trekantområdet

Fire bilister fra nær og fjern fik sigtelser i Vejle

Arkivfoto: Morten Dueholm

Vejle: Morgen, middag og aften i løbet af tirsdag blev der standset påvirkede bilister i Vejle og omegn.

Den første sigtelse blev givet til en 57-årig bilist fra Korsør, som kom kørende på Grejsdalsvej klokken 09.20. Manden blæste både alkometeret over det tilladte, ligesom betjentenes narkometer slog ud for påvirkning af euforiserende stoffer.

Så manden blev sigtet for begge dele og kom med på stationen for at få udtaget en blodprøve.

Også en 20-årig mand fra Aarhus måtte af med noget blod, efter at han klokken 12 tirsdag blev standset af politiet på Nørrebrogade. Hans sigtelse kom også til at lyde på kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

En beruset bilist blev tirsdag aften klokken 21.06 standset på Tirsbæk Strandvej. der var tale om en vejlenser på 53 år, som blev taget med på skadestuen til en blodprøve.

Og endelig klokken 21.33 blev en 22-årig koldingenser standset på Grønlandsvej. Efter at patruljen havde kigget nærmere på ham, blev han sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce