x
Annonce
Indland

Fire danskere er på vej hjem i fly fra den kinesiske by Wuhan

Billedet stammer fra et fly, der torsdag var på vej til at lette fra Wuhan. Ombord var en gruppe franske statsborgere. Foto: Hector RETAMAL / AFP
De første danskere er på vej hjem med fly fra Wuhan i Kina til Europa efter udbrud af coronavirus.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sidder fire danskere i et fly på vej fra storbyen Wuhan i Kina, hvor der er udbrud af coronavirus, til Europa. Det oplyser han til TV2 News, og han bekræfter det i et skriftligt svar til Ritzau.

- De første borgere er nu på vej hjem fra Hubei-provinsen i Kina, skriver Jeppe Kofod.

- Jeg er meget glad for, at der allerede nu ses konkrete resultater af beslutningen om at sende et udrykkerhold fra ambassaden i Beijing til Wuhan for at hjælpe de berørte borgere hjem.

Flyet har i første omgang kurs mod et andet europæisk land, men de fire danskere forventes til Danmark i løbet af eftermiddagen.

- Borgerne er blevet fløjet ud i tæt samarbejde med Storbritannien og Spanien. De forventes at mellemlande i et europæisk land senere i dag og vil herfra blive fløjet videre med et af forsvarets fly til Danmark, forklarer Jeppe Kofod.

- Derudover vil jeg gerne kvittere for et meget tæt og godt samarbejde mellem Udenrigsministeriet og andre danske myndigheder om denne vanskelige opgave.

- Det gælder ikke mindst Forsvaret – som blandt andet har stillet fly til rådighed – og selvfølgelig sundhedsmyndighederne, som vil have ansvar for modtagelsen af borgerne i Danmark.

Storbritannien har fredag sat gang i en evakuering af egne borgere fra Wuhan.

Fredag morgen dansk tid oplyste den britiske regering, at et fly med 83 britiske statsborgere og 27 borgere fra andre lande var taget fra Wuhan. Det står ikke klart, om det er det fly, som danskerne befinder sig på.

Det er dog oplyst, at når danskerne lander i Europa vil Forsvaret flyve dem det sidste stykke hjem til Danmark.

Ifølge TV2 News er der tale om et fly, der ifølge flyovervågningstjenesten Flightradar24 har kurs mod en britisk lufthavn.

Vestlige lande er begyndt at flyve borgere ud af Wuhan i Kina efter et udbrud af coronavirus, der har kostet mere end 200 livet. Mere end 9000 er smittet.

Flere luftfartsselskaber - herunder SAS - har stoppet alle rejser til Kina på grund af virusudbruddet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce