Annonce
Aabenraa

Fire favoritbyer: Byggegrunde rives væk i sønderjysk kommune

Langhus i Aabenraa er ét af de områder, hvor der er flere parcelhusbyggegrunde på vej. Foto: Claus Thorsted
Der er stor forskel på, hvor attraktive parcelhusbyggegrunde er alt efter placering i kommunen. Det totale salg af grunde er på himmelflugt.

Aabenraa: Engang handlede en boligs beliggenhed om udsigt til vand eller smuk natur, men i Aabenraa handler det i stigende grad også om kolde kontanter. Eller i hvert fald adgangen til dem. Mindre landsbyer vælges fra, når der skal købes en parcelhusbyggegrund. Det glade budskab for kommunekassen er imidlertid, at der samlet set er rift om byggegrundene i Aabenraa Kommune.

- Der er utrolig godt gang i salget af parcelhusgrunde. Det er helt vildt, hvad der er af interesse lige nu. Faktisk mangler vi varer på hylderne, så det er godt, der er nye parcelhusudstykninger på vej, siger salgsansvarlig i Aabenraa Kommune Jeanett Fabricius Hartig.

Der blev i 2018 solgt dobbelt så mange grunde som i 2017, og 2019 tegner endnu bedre.

- Der er mange salg i pipeline endnu i år, så vi forventer, at salget af parcelhusgrunde lander 50 procent højere end sidste år, forklarer Jeanett Fabricius Hartig, der ikke kan oplyse de konkrete tal år til dato.

- Det går generelt fint på boligmarkedet og renten er lav. Det har også en afsmittende effekt på nybyggeri, uddyber hun.

Annonce
Jeg er selv vokset op i Søgård, så jeg kan ikke forstå, man ikke bare synes, det er et dejligt sted. Man skal selvfølgelig være indstillet på, at det er på landet, men der er en skole. Jeg synes, det er et pragtfuldt sted.

Thomas Andresen (V), borgmester

Søgård på tilbud

Sådan er det imidlertid ikke i hele kommunen.

Der er ikke solgt en kommunal parcelhusbyggegrund i Søgård siden 2008, og derfor skal byrådet onsdag tage stilling til, om seks grunde, der har været til salg siden 2009, igen skal sættes ned. Den oprindelige pris på 548.229 kroner blev i 2015 ændret til 295.000, og nu kommer der formentlig til at stå 195.000 kroner på prisskiltene. Den gennemsnitlige pris for byggemodningen var i sin tid 508.000 kroner pr. grund.

Generelt er der en udfordring i at få udgiften til byggemodninger hjem i kommunens tyndest befolkede områder. Som forvaltningen konstaterer i sagsfremstillingen: "Der gøres opmærksom på, at det generelt kan være en udfordring at lave nye byggemodninger i de mindre landsbyer, idet prisen for byggemodningen ofte overstiger, hvad grundene kan sælges til efterfølgende".

Må følge markedet

- Vi skal tage prisen for byggegrunde, når vi udbyder dem. Når der er gået et antal år, kan vi få en vurdering hos ejendomsmægler af, hvad en grund er værd. Kommunen må ikke selv gøre det. Vi må ikke sige, at nu sælger vi en grund i Søgård til 10.000 kroner, fordi vi gerne vil have, at nogen flytter derud, hvis kommunen reelt har haft en udgift på en halv million kroner, forklarer borgmester Thomas Andresen (V).

Og bladrer man gennem kommunens katalog over byggegrunde til private, er der også mulighed for at gøre en god handel. I Bolderslev er man brændt inde med 32 grunde, der kan erhverves for sølle 5.000 kroner stykket. I Bjerndrup, Bylderup-Bov, Burkal, Holbøl, Hovslund Stationsby, Ravsted, Uge og Varnæs kan man nøjes med at give mellem 42.000 og 50.000 kroner for en byggegrund.

Men salget er dog i år også gået godt i de mindre byer, selvom banker og realkreditinstitutter er blevet mere forsigtige med at yde lån til parcelhusbyggeri i yderområder, fortæller kommunens salgsansvarlige.

- Aabenraa er førsteprioriteten med størst efterspørgsel. Der mangler vi virkelig grunde. Og så er der Løjt, Rødekro og Stubbæk. Det er ligesom de fire eftertragtede hovedbyer, siger Jeanett Fabricius Hartig.

Så meget er solgt

  • I 2016 blev der solgt 6 parcelhusgrunde, i 2017 var det 8 grunde og i 2018 var det 15 grunde.
  • I 2018 lå 7 af de 15 solgte grunde i Aabenraa.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce