Annonce
Vejen

Fire gå-arrangementer skal skabe gåfællesskaber hos lokale virksomheder

Professionel "walker" Heidi Møller, fra firmaet "Gå mig glad" er her hos Primo Vinduer, hvor Cecilie Weisz Andersen er ansvarlig for eventen. Privatfoto

Vejen: Et kommunalt initiativ skal få borgerne i Vejen ud at gå med projektet "Gang i livet". Det første af fire gå-arrangementer hos lokale virksomheder sker fra Primo Vinduer i Lintrup den 16. september kl. 18.

- Som alle andre virksomheder er det selvfølgelig vigtigt for os, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det bliver de ved at bevæge sig, og det bliver de bestemt også ved, at vi har et godt fællesskab og laver noget sammen på arbejdspladsen. Derfor kan vi sagtens se en idé i at være med i dette projekt, siger adm. direktør Kristian Andersen, i en pressemeddelelse fra Vejen Kommune.

De fire virksomhedsarrangementer får besøg af professionel walker Heidi Møller. Hun har virksomheden "Gå mig glad" og vil fortælle om, hvorfor det ikke er spild af tid at gå. Hun giver inspiration til at komme i gang, hvordan man holder motivationen og fortæller ikke mindst hvorfor det er så godt at gå sammen med andre. Og så hører der selvfølgelig en gåtur med hvert sted. De fire gå-arrangementer holdes hos lokale virksomheder, der alle er vært ved en forfriskning undervejs. Alle kan være med, det kræver ingen tilmelding.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce