Annonce
Esbjerg

Fire mænd fik bandestempel i nakken: Straffe fordoblet i landsret

Fire mænd på henholdsvis 22 og 23 år har fået fordoblet deres fængselsdomme, efter at Vestre Landsret har vurderet, at de er medlem af Stengårdsvejbanden. Arkivfoto: JV
Vestre Landsret har stemplet og dømt fire mænd fra Esbjerg som bandemedlemmer. Dermed gik landsretsdommerne imod afgørelsen i byretten, hvor de fire ikke blev dømt efter den såkaldte bandeparagraf. Afgørelsen betyder fordobling af de fire mænds fængselsstraffe for våbenbesiddelse.

Esbjerg: Der var kontant afregning i Vestre Landsret, da sagen mod fire mænd fra Esbjerg, der i byretten var blevet fundet skyldige i våbenbesiddelse i en kælder under en boligblok på Stengårdsvej, blev behandlet.

Byretten fandt det ikke bevist, at de fire mænd var tilknyttet Stengårdsvej-gruppen, og de blev derfor ikke dømt efter den såkaldte bandeparagraf. Landsrettens dommere så anderledes på det fremlagte bevismateriale og henførte den ulovlige våbenbesiddelse under paragraf 81 A, bandeparagraffen.

Det betyder, at de fire mænd i store træk fik fordoblet deres straffe i forhold til byrettens dom.

Walid Iyad Jarad fik en dom på fem år og ni måneders fængsel, Ali Manaar Al-Khafaf fik en dom på fem års fængsel og Abdulghani Arkan Atout og Abdullahi Mustafa Ibrahim Mohamed skal begge i fængsel i fire år og seks måneder.

De fire benægtede alle at være en del af den såkaldte Stengårdsvej-gruppe. De er alle vokset op i området, og ifølge dem selv er de blot en gruppe kammerater, der ses og laver forskellige almindelige ting sammen.

Annonce

Bandeparagraffen

Straffelovens paragraf 81 A kaldes populært bandeparagraffen.

Den giver mulighed for at fordoble straffen, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse.

Kilde: Danskelove.dk

Våben i kælderen

Episoden, som de fire mænd er blevet dømt for, fandt sted tilbage i oktober 2017.

Her blev de sammen med en femte mand, der aldrig er blevet identificeret, set gå rundt i den smalle kældergang, hvor politiet forinden havde fået opsat videoovervågning.

Personerne håndterede og gemte en pistol sammen med en pose med syv patroner i en ventilationsskakt og ovenpå et kabelskab. Ved en senere ransagning af kælderen fandt politiet yderligere en pistol samt en lang række slag og stikvåben.

To af de fire mænd blev anholdt dagen efter ransagningen, mens de to sidste først blev anholdt i henholdsvis november og januar.

22-årige Al-Khalaf erkendte våbenbesiddelse, mens de tre andre nægtede sig skyldige. 23-årige Mohammed påstod, at han slet ikke var til stede, mens 22-årige Jarrad og 23-årige Atout begge nægtede at have kendskab til, at Al-Khalaf havde en pistol.

På tidspunktet for våbenhåndteringen og ransagningen havde der været sammenstød mellem Stengårdsvej-banden og Kvaglundbanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce