Annonce
Kolding

Fire partier bag klagesag om hvilehus til rumænske chauffører

Contrans-direktør Henrik Hansens ansøgning om at få lov til at bygge en velfærdsbygning med hvilepladser til sine udenlandske chauffører er blevet en sag, der nu ender hos Statsforvaltningen. Arkivfoto: Jakob Schultz

Kolding: Sagen om Venstres og De Konservatives beslutning om at give tilladelse til et hvilehus til udenlandske lastbilchauffører ved transportfirmaet Contrans er langt fra forbi, selvom Contrans onsdag trak sin ansøgning om byggetilladelse tilbage ovenpå den voldsomme kritik, som sagen har skabt.

Nu klager Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslistens byrådsgrupper nemlig til Statsforvaltningen over byrådsflertallets beslutning.

Partierne er imod tilladelsen, da de mener, at den kan skabe uoverskuelige konsekvenser i form af omfattende hotellignende drift i erhvervsområderne, og fordi tilladelsen favoriserer virksomheder, der bruger udenlandske chauffører på lav løn og dårlige arbejdsforhold i stedet for at aflønne efter danske overenskomster.

- Byrådsbeslutningen er ikke annulleret, bare fordi Contrans har trukket sin ansøgning tilbage. Derfor har den stadig retsvirkning, så både Contrans og andre transportvirksomheder har mulighed for at bygge velfærdsfaciliteter til chaufførerne i industrikvarterne, hvis de ønsker det, siger Benny Dall fra Enhedslisten, der har taget initiativ til klagen.

Annonce

Sagen kort

Contrans har søgt om lov til at bygge en velfærdsbygning med 30 sovepladser til sine udenlandske chauffører.I mandags gav et spinkelt flertal i byrådet bestående af V og K tilladelsen på betingelse af, at chaufførerne ikke må sove, men kun hvile i bygningen.

Resten af byrådet stemte imod med bl.a. de begrundelser, at de udenlandske chauffører er social dumping, og at der ikke må være beboelse i industrikvarterer.

Udenlandske chauffører, som sover i deres lastbiler, er et stort problem på villaveje og rastepladser.

Ny lovgivning vil om kort tid forbyde, at chaufførerne overnatter i deres førerhuse.

Præcedens

Christian Haugk fra Socialdemokratiet siger om bevæggrunden for klagen, at "vi er rystede over, at borgmester, Venstre og Konservative i den grad lader hånt om den samfundsmodel, der sikrer rimelige forhold for lønmodtagere, og som i øvrigt er en model, der hyldes af såvel arbejdstager som arbejdsgiver".

- Socialdemokratiet i Kolding vil på ingen måde være med til at underminere vilkårene og mulighederne for ordnede forhold, og både forslag, proces og metode fra de to partier vidner om en trist magtfuldkommenhed, mener han.

SF'sLis Ravn tilføjer, at det for SF er vigtigt, at borgerne oplever ligebehandling.

- Borgerne skal kunne stole på, at en kommunalplan gælder for både Per, Poul og erhvervslivet. Og byrådsflertallets beslutning vil skabe en uhensigtsmæssig præcedens i kommunen. Den åbner op for at placere bolig- eller hotellignende forhold i områder udlagt til erhverv og industri. Får denne løntrykkervirksomhed lov, gælder det samme hensyn alle andre firmaer, siger hun.

Også radikale Jesper Elkjær er dybt kritisk:

- For mig handler det om, at tilladelsen er med til at undergrave trepartssystemet. Det medfører løndumping og manglende skatteindtægter, og det medfører forringelse af arbejdsvilkår og et pres på hele vores velfærdssamfund. Det er den spiral, jeg kalder velfærdsdumping, siger han.

Også Dansk Folkeparti stemte imod Contrans-tilladelsen, da sagen var i byrådet i mandags, men partiet har valgt ikke at underskrive klagen, oplyser Benny Dall.

- Jeg er blevet orienteret om, at de ikke ser nogen grund til at klage over Venstres og Konservatives beslutning nu, hvor Contrans har trukket sin ansøgning, siger han og tilføjer, at han har opfordret borgmester Jørn Pedersen (V) til at tage skridt til, at få annulleret den omstridte beslutning i byrådet.

Se hele klagen her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Østergade skal være mere grøn

Vejen

Vi kan næsten ikke komme af med vandet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce