Annonce
Esbjerg

Fire partier i frontalt angreb på cykelstibro over banen

Hans K. Sønderby (DF), Villy Knudsen (DF), der på det seneste byrådsmøde var stand-in for Susanne Dyreborg (DF), Anne Marie Geisler Andersen (R), De Konservatives Peder Tørnqvist (bagerst), Borgerlistens Henrik Vallø (yderst til højre) og gruppeformand for Dansk Folkeparti, Olfert Krog, har fundet sammen i deres fælles afsmag for den kommende cykelstibro over banen. Her ser de nærmere på de visualiseringer, der er udarbejdet af den planlagte broforbindelse. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.

Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale og Borgerlisten vil ændre tidligere byråds-beslutning om at bruge millioner af kroner på en ny supercykelstibro over banen, når der forhandles budget i september.

Esbjerg: Sagen om en kommende cykelstibro over banelegemet fra Exnersgade til Jernbanegade har været behandlet politisk på alle ledder og kanter i det gamle byråd.

Alligevel bliver der nu skabt tvivl om broen til i alt knap 26 millioner kroner, hvoraf Esbjerg Kommunes andel inklusive byfornyelsesmidler er omkring 15 millioner kroner, mens resten finansieres af den statslige supercykelstipulje. Således har Dansk Folkeparti, Borgerlisten, De Radikale og De Konservative nu gjort fælles sag for at få supercykelstibroen fjernet fra det kommunale budget, når budgetforhandlingerne tager sin begyndelse den 10. september.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Olfert Krog, siger til JydskeVestkysten, at han mener, at broen er et økonomisk uansvarligt projekt.

- Det kan ikke passe, at vi skal spare på velfærd for at kunne bruge penge på en bro, som ingen har brug for. Den bro skal droppes - der er i forvejen få hundrede meter til dels en anden bro over banen, dels viadukten, hvor man kan cykle sikkert, siger gruppeformanden.

Samme holdning har De Konservatives Peder Tørnqvist, De Radikales Anne Marie Geisler Andersen og Borgerlistens Henrik Vallø. Sidstnævnte har dog været med til at stemme for cykelstibroen i forbindelse med budgetforlig.

Annonce

Kort om


  • 40 procent af anlægsomkostningerne til den i alt cirka 26 millioner kroner dyre cykelbro betales af den statslige supercykelstipulje. For blandt andet at kunne etablere brorampen i Exnersgade skal Esbjerg Kommune købe et areal på 20 gange 90 meter jord i Exnersgade til en maksimal pris af 560.000 kroner af Banedanmark. På arealet kan der også etableres pendler-parkeringspladser, og DSB vil betale for, at etableres en trappe fra p-pladsen op til supercykelstibroen for at sikre pendlerne let adgang til busterminalen og banegården. Dog kræver DSB samtidig en kontrolfunktion, så kun togrejsende kan parkere på arealet.
  • Det har også tidligere været fremme, at det kommende biografcenter i Broen Shopping ønsker en trappeadgang fra supercykelstibroen til Exnersgade, så biografgæster, der kommer med tog eller bus, får let og attraktiv adgang. Det vil dog i givet fald være biografcentret, der skal afholde udgiften til trappen og nødvendig øvrig infrastruktur i Exnersgade for de gående.
Supercykelstibroen fra Exnersgade til Jernbanegade - den vækker ikke begejstring hos dele af det nye byråd, der vil have planerne droppet. Visualisering: Esbjerg Kommune.

Skatteborgernes lommer

Hvordan hænger det sammen, Henrik Vallø?

- Det er rigtigt, at jeg var nødt til det, for at vi kunne indgå i et samlet budgetforlig, men jeg har aldrig gjort nogen hemmelighed ud af, at jeg synes, at cykelstibroen er et tosset og helt unødvendigt projekt. Derfor vil det passe mig fint, hvis vi kan få den droppet i forbindelse med de nye budgetforhandlinger. Og så ved jeg godt, at vi dermed går glip af 10-11 millioner kroner i tilskud fra staten, men det er jo også altså også penge fra skatteborgernes lommer, og jeg mener, det er spild af offentlige midler, siger Vallø.

Peder Tørnqvist (K), der er stedfortræder for byrådsmedlem May-Britt Andrea Andersen, som er på barsel, påpeger desuden, at byrådet ved en vedtagelse af supercykelstibroen samtidig påtager sig en årlig driftsudgift på mellem en halv og én million kroner:

- Det er jo vanvittigt. Desuden tvivler jeg på, at der er så mange, der vil bruge cykelbroen, hvis man skal seks-syv meter op i højden i blæsevejr. Og er det her i det hele taget noget, der er efterspurgt i Østerbyen, spørger Tørnqvist retorisk.

Andre sikre skoleveje

De Radikales Anne Marie Geisler Andersen gik blandt andet til valg på bedre cykelforhold, men slår fast, at politik også handler om prioritering af kommunale midler.

- I det kommende budget bliver der kun midler til udvikling, hvis der kan effektiviseres andre steder, og på områder som handicap og familie kniber det allerede gevaldigt med at få midlerne til at række. Desuden kan man få mange sikre skoleveje for 15 millioner kroner, og der mener jeg, behovet er større, siger Geisler Andersen.

I det tidligere byråd var der flertal for supercykelstibroen over jernbanen, og der blev argumenteret med, at broen er en afgørende brik i supercykelsti-nettet, der skal binde øst og vest sammen, ligesom det blev betegnet som godt købmands-skab, at der var skaffet så mange penge hjem i statslige midler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce