Annonce
Udland

Fire personer er dræbt i et masseskyderi i Californien

Ti personer, som var samlet til NFL-kamp, er blevet ramt af skud i Californien. Gerningsmanden er på fri fod.

Mindst ti mennesker blev ramt af skud ved et masseskyderi i byen Fresno i Californien søndag aften. Mindst fire blev dræbt.

Det oplyser en talsmand for politiet ifølge CNN. De sårede meldes uden for livsfare.

Skyderiet skete, i forbindelse med at en familie havde inviteret venner over for at se en NFL-kamp i fjernsynet.

En bevæbnet mand begyndte at skyde omkring sig, efter at han var gået ind i baghaven, hvor familien og dens gæster sad og så kampen.

Der var i alt omkring 35 mennesker i baghaven - heriblandt adskillige børn, da skudangrebet begyndte.

En ledende politimand Michael Reid siger på et pressemøde, at tre mænd blev fundet dræbt i baghaven umiddelbart efter skyderiet, og at en fjerde mand døde af sine kvæstelser på et hospital.

Der var seks andre, som blev såret af skud. De personer, som blev ramt af skud, var alle i alderen 25 til 30 år.

Fresno ligger 322 kilometer nord for Los Angeles.

Politiet siger, at nogle af deltagerne i festen måske selv er taget til hospitaler for at blive behandlet.

Den formodede gerningsmand flygtede fra stedet og er endnu ikke pågrebet. Det oplyser politiet på en pressekonference sent søndag lokal tid.

Skyderiet skete omkring klokken 18.00 lokal tid.

Tv-optagelser fra stedet viser et stort opbud af ambulancer og politibiler.

Politiet antyder over for The Los Angeles Times, at der kan have været flere gerningsmænd.

Politiet har indledt en omfattende eftersøgning i det område, hvor skyderiet fandt sted, og taler med øjenvidner og er ved at undersøge optagelser fra overvågningskameraer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sønderjyske siger farvel til spillertrio

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce