Annonce
forside

Fire skoler på grænsen - Så alvorlige er tallene

Fire lokale skoler er på grænsen af de 75 elever, der skal til for at kunne undgå diskussioner om skolernes fremtid. Foto: Colourbox

Ådum Skole, Højmark Skole, Bork Skole og Fjelstervang Skole kæmper alle for at holde sig over 75 elever, men tallene går ikke deres vej.

Ringkøbing-Skjern: Folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal holde sig over 75 elever, hvis ikke skolens fremtid skal komme i spil. Grænsen blev skabt i 2011, men udviklingen har betydet, at flere skolers liv nu kan være i fare.

Ådum Skole, Højmark Skole, Bork Skole og Fjelstervang Skole er de fire, der er hårdest ramt i øjeblikket. De skal bevise overfor politikerne, at billedet kan vendes, men det ser ikke helt let ud. Børnetallene er nemlig ikke ligefrem lyse i skolernes distrikter og i kommunen generelt.

Dagbladet giver her et overblik over situationen omkring de fire skoler. Vi har været i kontakt med skolebestyrelsen på hver af skolerne, og deres holdning præsenteres sammen med fakta.

Ådum Skole:

Elevtal 2017: 70 elever.

Børnetal for Ådum-distriktet, 6-12 årige, 2017: 141.

Forventet børnetal for Ådum-distriktet, 6-12 årige, 2023: 68.

Fald: 52 procent.

Det mener Ådum Skole:Skolebestyrelsen på Ådum Skole erkender, at tendenserne er alvorlige, og at børnetallene går den forkerte vej. Skolen understreger dog sin vigtighed i lokalsamfundet, og man tror fortsat på, at det er muligt at redde skolen. Skolen håber på arbejdsro til at vise, at man kan arbejde sig tilbage.

Højmark Skole:

Elevtal 2017: 76 elever.

Børnetal for Højmark-distriktet, 6-12 årige, 2017: 90.

Forventet børnetal for Højmark-distriktet, 6-12 årige, 2023: 62.

Fald: 31 procent.

Det mener Højmark Skole:Skolebestyrelsen på Højmark Skole håber, at en del tilflyttere vil være med til at vende udviklingen omkring skolen. Området satser stort omkring tilflytning, mens skolen hos politikerne efterlyser mere tid til at vise, at tallene kan vendes.

Bork Skole:

Elevtal 2017: 77 elever.

Børnetal for Bork-distriktet, 6-12 årige, 2017: 141.

Forventet børnetal for Bork-distriktet, 6-12 årige, 2023: 110.

Fald: 22 procent.

Det mener Bork Skole:Ledelsen og skolebestyrelse på Bork Skole er bekymrede over udsigten til, at eleverne skal sendes på lange busture til Tarm, hvis skolen lukker. De forventer, at flere vil forlade kommunens skoler til fordel for eksempelvis skolen i Nr. Nebel. Bork Skole understreger, at der er børn nok i distriktet i de næste år, men at udfordringen er at få dem til folkeskolen. Skolen beder politikerne overveje geografiske hensyn og skolens betydning for lokalt.

Fjelstervang Skole:

Elevtal 2017: 76.

Børnetal for Fjelstervang-distriktet, 6-12 årige, 2017: 116.

Forventet børnetal for Fjelstervang-distriktet, 6-12 årige, 2023: 89.

Fald: 23 procent.

Det mener Fjelstervang Skole:Skolebestyrelsen understreger skolens betydning i lokalsamfundet, og også her efterlyser man arbejdsro til at vise, at nye tiltag kan skabe en positiv udvikling.

De to skoler, der ligger tættest grænsen udover de fire ovenfor er Hee Skole med 87 elever og Holmsland Skole med 85 elever. I Hee-distriktet ventes børnetallet mellem 6-12 årige at falde med 38 procent i løbet af de næste seks år. I Holmsland-distriktet er faldet 28 procent.

Annonce

Det mener spidskandidaterne

"En grænse på 75 elever er passende: hvis elevtallet falder til under 75 på en skole, skal den lukkes."Hans Østergaard (V): Delvist enig.

Søren Elbæk (A): Delvist enig.

Kristian Bøgsted (O): Delvist uenig.

Thomas Sloth (B): Delvist uenig.

Pia Olivia Christensen (C): Hverken/eller.

Pia Vestergaard (F): Delvist uenig.

Bent Brodersen (I): Delvist uenig.

Jan Holm Rasmussen (J): Helt uenig.

Kristian Andersen (K): Helt uenig.

Niels Erik Mortensen (Z): Helt uenig.

Johnny Zaar (Ø): Hverken eller.

Dagbladets kandidattest

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjysk viceborgmester fortjener ros for sin kritik af partifæller

Ret skal være ret: Ejler Schütts kritik af et par af sine partifæller er både modig og fortjener respekt. Jeg har igennem årene været efter viceborgmesteren fra Dansk Folkeparti ved flere lejligheder. For eksempel da han i 2015 i ramme alvor mente, at militæret skulle sættes ind imod de vandrende flygtninge på den sønderjyske motorvej. Eller når han i flere tilfælde nærmest har zigzagget sig igennem de politiske debatter og behandlinger i byrådssalen med forskellige synspunkter til samme sag. Eller som dengang han i forbindelse med kommunalvalget i 2017 slog til lyd for, at Slesvigsk Parti skulle afholde sig fra at stemme i sagen om Fjordskolens flytning til Kruså med den begrundelse, at der var tale om et rent dansk anliggende. Her rystede selv partifæller på hovedet af viceborgmesteren. I DENNE UGE er det så Ejler Schütt, der fik nok af sine egne. Ikke af sine partifæller i byrådet – tværtimod. De fem DF-byrødder er nemlig gået samlet til angreb på to markante DF’ere: folketingsmedlem Søren Espersen og forhenværende MF’er Martin Henriksen. De to fremtrædende DF’ere slog i denne uge i JydskeVestkysten til lyd for, at Sydslesvig skal tilbage til Danmark – altså noget i retning af, som det var før 1864 … De tanker har medlemmer af Sydslesvigudvalget, hvor også Martin Henriksen sidder, kaldt både provokerende og tåbelige, og på lederplads i JydskeVestkysten i denne uge karakteriserede chefredaktør Mads Sandemann tankerne eller ønskerne fra de to DF’ere som ”respektløse”. EJLER SCHÜTT ER helt på linje. I JydskeVestkysten fredag og på jv.dk torsdag konstaterede viceborgmesteren: - De kan jo bare tage med op på Folkehjem. Dér hænger et kort over afstemningen i 1920, og det viser tydeligt, at grænsen går netop dér, hvor den bør gå. Schütt sigter på og angriber de to DF-landspolitikere med god grund. Som viceborgmesteren meget forståeligt undrende spørger: - Både Martin Henriksen og Søren Espersen siger samtidig, at det er urealistisk, at Sydslesvig bliver dansk. Jamen, hvorfor så overhovedet komme med de udtalelser. DER ER GRUND til at hæfte sig ved Ejler Schütts kritik af sine partifællers respektløse og mildt sagt meget besynderlige indspark i en debat, der ikke er. Og som heller ikke kommer til at være. Af to grunde: Dels er intern kritik ikke velanset i Dansk Folkeparti, og partimedlemmer får som minimum reprimander, når den slags sker. Dels er grænsen fastlagt én gang for alle ved folkeafstemningerne i 1920. Og flertallet for, at den del, vi i dag kalder Sydslesvig, skulle forblive som en del af Tyskland, var massivt. 80 PROCENT STEMTE tysk dengang, og man kunne spørge d’herrer Espersen og Henriksen, hvordan de forestiller sig, at befolkningen i Sydslesvig nogensinde skulle ønske at blive en del af Danmark? I stedet burde de som Schütt glæde sig over, at grænsen mellem Tyskland og Danmark er en af fredeligste i verden. Og i øvrigt notere sig, at det tysksindede mindretal nord for grænsen i dag ikke betragter sig selv som værende tyskere. Men som sønderjyder. Tak for kritikken af jeres egne, Schütt. Den tjener dig og din gruppe til ære. GOD WEEKEND

112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];