Annonce
Danmark

Her er fire spørgsmål, som statsministeren endnu ikke svarer på

Statsminister Mette Frederiksen fortæller om udligningsreformen.Foto: Birgitte Carol Heiberg

.

Annonce

1. Hvem vinder og taber?

Statsministeren vil gerne tale værdier, men undgår at give et indblik i, hvilke kommuner der som konsekvens af hendes værdier bliver efterladt med et hul i kassen.

Årsagen til dette er simpel. I det øjeblik hver enkelt kommune kan se deres egen bundlinje, bliver det fokus for debatten, og de mere principielle politiske diskussioner om, hvorfor vi overhovedet skal have en udligningsordning, vil forstumme.

2. Kommer skatten til at stige?

Nogle kommuner – i hovedstadsområdet og Østjylland - skal af med penge, så andre – på Sjælland, Fyn, i Vest-, Nord- og Sønderjylland - kan få dem.

Men hvad får de kommuner, som skal punge ud, af muligheder for at lukke hullet i deres økonomi?

Der er groft sagt to veje: De kan hæve skatten eller skære på velfærden.

Med et kommunalvalg til næste år er det ikke attraktivt at skære på skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Derfor er det oplagt, at der udligningsreformen åbner en diskussion om, at de ramte kommuner ekstraordinært skal have lov til at hæve kommuneskatten, som rammer dem med færrest penge hårdest.

Det bliver i interessant at se, om Venstre er klar til at lave en aftale, der hæver skatten.

3. Afskaffes Københavns fattighjælp?

Først torsdag giver regeringen svar på, om den særlige hovedstadsudligning bliver skrottet.

Hovedstadsudligning er lokal overbygning på udligningen, hvor hovedstadskommunerne sender penge til hinanden. I alt fordeles der små tre milliarder. Den blev indført for at give København en håndsrækning, da den var tæt på bankerot, men i dag er det i højere grad vestegnskommuner, der vinder.

Flere borgmestre i provinsen har det som erklæret mål, at disse penge i stedet skal gå til de fattigste kommuner i hele landet.

4. Styreformen spøger

Mange på og omkring Christiansborg regner med, at København og Aarhus mister penge i regeringens forslag til en udligningsreform. Hvilken godbid kan S-regeringen så give sine borgmestre i de to byer?

Et rygte går på, at de får lov til at ændre deres styreform til det udvalgsstyre, som man har i alle landets kommuner bortset fra København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Får disse byer mulighed for at droppe deres mange borgmestre og rådmænd, kan det spare deres kommuner for nogle penge og på den måde lukke en del af et potentielt hul i Aarhus og København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce