Annonce
Tønder

Fire uger mere: Sigtede for gaderøveri får forlænget varetægtsfængsling

De to gaderøverier blev begået ved Aldi og Fakta på Kongevej i Tønder. Arkivfoto: Martin Franciere
To varetægtsfængslede unge mænd har fået forlænget deres fængsling i yderligere fire uger efter de to gaderøverier, som blev begået på Kongevej i Tønder den 28. marts.

TØNDER: Man har forlænget varetægtsfængslingen af de to unge mænd, som blev fængslet for medvirken i de to gaderøverier, som fandt sted på Kongevej i Tønder den 28. marts.

Sagen efterforskes stadig, og derfor er det med sparsomt med oplysninger, men det er sikkert og vist, at de to sidder bag tremmer indtil den 24. maj. Det oplyser vicepolitiinspektør Preben Westh fra Syd- og Sønderjyllands Politi:

- Det er blevet fire uger til dem begge, så de er fængslet indtil den 24. maj, siger Preben Westh til JydskeVestkysten og fortsætter:

- Efterforskningen af sagen er fortsat i gang, så der er ikke mere, vi foreløbigt kan dele med pressen af hensyn til efterforskningen.

De to mænd er henholdsvis en 18-årig sønderjyde og en 19-årig fra Nakskov, som var en del af en gruppe unge på fem personer. Gruppen frarøvede med få minutters mellemrum jakker og værdigenstande fra to andre unge ved supermarkederne på Kongevej. Her gik det ud over en lokal, 15-årig dreng og en ligeledes lokal 22-årig mand, som blev passet op ved henholdsvis Aldi og Fakta den 28. marts omkring klokken 19.15.

De fem stak efterfølgende af fra stedet i en grålig Skoda, som en politipatrulje senere samme aften fandt ved Bolderslev. Her kom det til en biljagt, som endte med, at de fem unge kørte galt. En stak af fra stedet, mens man kunne anholde en på uheldsstedet og tre andre blev anholdt på skadestuen efterfølgende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce