Annonce
Kolding

Firma bag medicinsk cannabis: Havde forventet større salg

CannGros i Kolding er fortsat det eneste firma, der godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at sælge medicinsk cannabis. - I de første uger af januar havde vi mange opkald fra frustrerede patienter, som fik nej. Men det ser ud til, at det begynder at løsne lidt op i takt med, at der komme mere information ud omkring produkter og bivirkninger, siger Henrik Uth, der er direktør i CannGros. Arkivfoto: Mikal Schlosser/Scanpix 2016

Antallet af patienter, der har fået medicinsk cannabis på recept, er lavere end forventet, lyder det fra CannGros, der fortsat er eneste godkendte leverandør. - Men det ser ud til, at det begynder at løsne lidt op, siger direktør Henri Uth.

Kolding: Modstanden mod forsøgsordningen med medicinsk cannabis fra blandt andet Lægeforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin har vundet genklang blandt læger, der kan udskrive medicinsk cannabis. I hvert fald den første måned af 2018.

Kolding-firmaet CannGros, der som det eneste selskab er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at sælge medicinsk cannabis, har fået en mere stille start end forventet.

- Vi får utrolig mange henvendelser fra patienter, der har brug for mere information, fordi mange er gået til lægen, men ikke har kunnet komme igennem med deres ønske om at få udskrevet medicinsk cannabis. Det har der også været en del historier omkring. Men det begynder at flytte sig i en positiv retning, efter vi er kommet ind i februar, siger Henrik Uth fra CannGros.

Annonce

- Det er gået langsommere, end vi havde håbet. Der er cirka 130 ordinationer i løbet af januar og 53 læger, der har brugt muligheden. Det er trods alt noget. Så det er ikke rigtigt, hvis man vil tegne et billede af, at ingen læger vil røre det.

Henrik Uth, direktør i CannGros

Langsommere end forventet

Forsøgsordningen, der løber i fire år fra nytåret, er etableret for at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin. Medicinsk cannabis er nemlig ikke et godkendt lægemiddel. Foreløbig er der udskrevet cirka 130 recepter af 53 læger.

- I de første uger af januar havde vi mange opkald fra frustrerede patienter, som fik nej. Men det ser ud til, at det begynder at løsne lidt op i takt med, at der komme mere information ud omkring produkter og bivirkninger, siger Henrik Uth.

Set med hans øjne var det ikke mange læger, der havde læst vejledningen fra Lægemiddelstyrelsen i starten.

- Det er gået langsommere, end vi havde håbet. Der er cirka 130 ordinationer i løbet af januar og 53 læger, der har brugt muligheden. Det er trods alt noget. Så det er ikke rigtigt, hvis man vil tegne et billede af, at ingen læger vil røre det. Jeg tror i høj grad, at det handler om, at lægerne mangler information. Men vi må jo ikke selv give dem information, og vi må ikke reklamere, siger Henrik Uth, der håber selskabet får mere at lave i takt med at flere læger søger informationer hos blandt andet Lægemiddelstyrelsen.

- Vi er fortsat på et tidligt stadie. Der er gået to måneder af de i alt 48 måneder, hvor forsøgsordningen kører. Det går langsomt, men nu kommer der mere og mere informationer ud. Lægeforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin var ude med en vis skepsis, derfor er det klart, at mange læger ønskede mere information. Men i takt med at der kommer mere information ud, så går det i den rigtige retning, siger Henrik Uth.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce