Annonce
Sydjylland

Firma bag vildsvinehegn udvider: Håndværkere arbejder 24 timer i døgnet

Nick Barclay er maskinfører på byggeriet hos Ser Hegn i Fredericia. - Det er megafedt at være med, siger han. Foto: Janus Duus-Larsen © DR P4 Trekanten/

På to uger skal virksomhed bygge kontor, lager og pakkehal. Normalt tager så stort et byggeri op til seks måneder.

Hegn: Det kræver plads at producere 70 kilometer hegn til at holde vildsvin væk fra Danmark.

Masser af plads.

I december vandt virksomheden Ser Hegn fra Fredericia ordren på et vildsvinehegn, som skal stå færdigt ved den dansk-tyske grænse til efteråret.

Så i morges gik firmaet i gang med det, de kalder Danmarks hurtigste erhvervsbyggeri, oplyser DR P4 Trekanten.

Det skal bestå af kontorer, opbevaringshal på 450 kvadratmeter samt lager og pakkehal på 140 kvadratmeter. Så stort et byggeri vil normalt tage op til et halvt år, men det her skal stå færdigt på bare to uger.

- Jeg er klar over, at det er et meget ambitiøst mål, men vi har travlt, hvis vi skal nå at sætte 70 kilometer vildsvinehegn op, og det kræver en massiv kapacitetsudvidelse hos os, siger direktør Henrik Hallenberg Rasmussen fra Ser Hegn.

Hr Entreprenører har sammen med ni byggevirksomheder lovet at levere byggeriet til tiden.

- Det kan sagtens lade sig gøre, Det er bare et spørgsmål om at vi giver den fuld gas hele døgnet, Hans Christian Jensen, der er formand byggepladsen.

Og kvaliteten skal nok holde, siger han.

- Det er jo ikke samme mand, der kører 24 timer i døgnet. Skiftehold 12 timer, det kan vi sagtens. Det er vi vant til, siger Hans Christian Jensen til DR P4 Trekanten.

Og håndværkerne glæder sig.

- Det er en kæmpe oplevelse. Det er megafedt at være med til, siger maskinfører Nick Barclay.

Annonce

80 millioner kroner

Dansk Industri Sydjylland vil følge byggeriet med stor interesse, fortæller formanden Michael Mathiesen.

- Vi vil se, om vi kan få nogle ideer og inspiration til byggebranchen. Det vil der da være mange andre industrivirksomheder, der kan benytte sig af, siger han.

Han vurderer også, at det bliver en dyr omgang at arbejde i døgndrift.

- Nå vi har håndværkere til at arbejde om natten, så er det til dobbelt pris. Ingen vil arbejde om natten uden tillæg, siger Michael Mathiesen.

Vildsvinehegnet kommer til at koste omkring 80 millioner kroner alt inklusiv.

Hegnet bliver sat op for at beskytte de danske grise og den danske svinetransport imod svinepest, som bliver konstateret stadigt tættere på den danske grænse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce