Annonce
Varde

Firmaer siger tak og spreder glæde med chokolade og vin til ansatte

Da Vinspecialisten i Varde har mange ældre kunder, der kommer for at købe te og kaffe, så har Lars Aagaard Nielsen besluttet at køre varerne gratis ud. Selv 100 gram te. Lige nu har han mest travlt med at køre vin og chokolade ud til folk, der arbejder hjemmefra. Foto: Henrik Reintoft
Vinspecialisten i Varde har travlt med at køre små overraskelser i form af vin og chokolade ud til folk, der arbejder hjemmefra. Blandt andre Sky-Light i Varde, der siger tak til medarbejderne i en vanskelig tid.

Varde: Det er tanken, der tæller. Men handling gør lige det sidste. Og lige nu tænker virksomhederne på deres ansatte, hvoraf mange arbejder hjemmefra. Det mærker Vinspecialisten i Varde og har derfor i disse corona-tider besluttet at køre varer gratis ud i hele Varde Kommune.

- Alle er så positive. Alle bliver fantastisk glade for at modtage en kasse vin eller en æske chokolade, siger Lars Aagaard Nielsen, som sammen med hustruen Janie Steffens driver Vinspecialisten i Varde.

Det har været en så positiv oplevelse, at den gratis kørsel formentlig vil blive videreført, når coronakrisen er slut.

- Vi hjælper alt det, vi kan. Der er så mange glade mennesker. Og vi har mange ældre kunder. Jeg kører ud med kaffe og te. Intet er for stort eller småt, siger Lars Aagaard Nielsen.

De tre deltidsansatte er sendt hjem, så der er nok at se til for ægteparret, selvom omsætningen er halveret. Lige nu har de ekstra travlt med at køre små gaver ud til ansatte, der arbejder hjemmefra.

Annonce
Jeg bliver helt rørt over mine medarbejdere – funktionærerne og folkene, der holder produktionen i gang. Det er en mandfolkeindsats.

Fabrikant Søren Kjær Larsen, Sky-Light i Varde

Ansat seks nye folk

Blandt andet for emballagevirksomheden Sky-Light i Varde med cirka 115 medarbejdere. Deraf arbejder godt 30 funktionærer hjemmefra, mens der arbejdes på fuldt tryk i produktionen.

- Jeg bliver helt rørt over mine medarbejdere – funktionærerne og folkene, der holder produktionen i gang. Det er en mandfolkeindsats, siger fabrikant Søren Kjær Larsen.

De har valgt at sende en æske påskechokolade hjem til alle medarbejdernes bopæl, så de ikke samles på fabrikken ved udleveringen.

Søren Kjær Larsen fortæller i øvrigt, at de lige har genåbnet en tredje produktionslinje og ansat seks nye medarbejdere, da de har otte ugers leveringstid. Alle ordrer til brug for værnemidler, blandt andet folie til visirer – kommer dog foran i køen.

Vin og chokolade lyser op i en usikker corona-tid. Det oplever Lars Aagaard Nielsen fra Vinspecialisten i Varde, når han for virksomhederne kører gaver ud til de ansatte. En lille gestus af meget stor betydning. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Livsstil

Johnny fulgte lysten til et anderledes hjem: En rund drøm af et hus

Annonce