Annonce
Aabenraa

Firmaer slås i retten om regning på millioner efter slumlejr-skandale

Ifølge NTG var Kurt Beier Transports behandling af filippinske chaufførerne så grov en misligholdelse af kontrakten, at det berettigede til en opsigelse. Privatfoto
Var behandlingen af filippinske chauffører i slumlejr misligholdelse af kontrakt? Nu afgør retten, hvem der skal betale millionregning.
Annonce

Du skylder mig to millioner kroner. Nej det er dig, der skylder mig to millioner kroner.

Så enkel er kernen i en kompliceret retssag, hvor speditørkoncernen NTG i Padborg og den tidligere samarbejdspartner Kurt Beier Transport A/S kæmper om at slippe for en millionregning. Det skriver Fagbladet 3F.

Fronterne blev trukket skarpt op i byretten i Kolding mandag, da de to firmaer kræver omkring to millioner kroner af hinanden. Det er nu op til dommeren at afgøre, hvem der skal have den store tegnebog frem.

Omdrejningspunktet i sagen er Kurt Beier Transports behandling af filippinske chauffører, der levede kummerligt i en slumlejr på firmaets område i Padborg og sad mange timer i træk bag lastbilrattet.

NTG mener, at Kurt Beier Transports behandling af chaufførerne var en så grov misligholdelse af de to samarbejdspartneres kontrakt, at det berettigede til en opsigelse.

Hvilket skete i slutningen af november 2018, efter at slumlejrsagen kom frem i medierne. Sagen skabe et stort pres fra mange af NTG’s kunder, der på mail, telefon og brev protesterede over NTG’s samarbejde med Kurt Beier Transport.

Firmaet var nødt til at handle forklarede direktør i NTG Continent A/S i Padborg, Jan Brøgger.

- Nogle af vores store kunder bad os reagere, ellers ville de finde andre til at køre for dem. Vi kendte ikke til forholdene for de filippinske chauffører og var rystede, da det kom frem, sagde Jan Brøgger

Annonce

Kurt Beier Transport afviser

Opsigelsen betød, at NTG fra den ene dag til anden manglede 50 lastbiler fra Kurt Beier Transport til at køre gods for kunder i Europa.

De færre lastbiler betød lavere omsætning og kostede et tab på godt to millioner kroner, ifølge NTG’s beregninger, som blev fremlagt i retten. Beregnet ud fra tre måneders opsigelse, som er normalt i branchen.

Kurt Beier Transport afviser enhver form for misligholdelse af kontrakten, og kræver omkring to millioner kroner af NTG for udført kørsel.

Kurt Beier Transport sendte i foråret 2019 en regning på 2.300.000 kroner til NTG for transportopgaver, som skulle afslutte deres mellemværende. Men sådan gik det langtfra.

NTG accepterede 300.000 kroner af regningen, som de betalte. Men sendte samtidig et modkrav på de to millioner kroner i erstatning for tab. Det er der, sagen står nu.

Byretten afsiger dom den 14. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce