Annonce
Debat

Fis hjem i børnehaven - som ung politiker står jeg også for skud

Alberte Højgaard, byrådskandidat for Venstre. PR-foto

Læserbrev: Man taler meget om tonen på de sociale medier. Det glæder mig med fokus på det, fordi tonen ER hård!

Som ung politiker står jeg også for skud. Jeg er helt med på, at flere af mine politiske kolleger ynder at køre valgkamp på andre politikeres sociale medier i form af nedladende kommentarer. Og jeg har da også fået beskeder og kommentarer om, at jeg skal fise hjem i børnehaven eller finde sutten frem.

Jeg må tilstå – den slags kommentarer bruger jeg ikke mange sekunder på. Det er som oftest mænd på plus 35 med et fake-profilbillede, der er vild med denne slags retorik.

Annonce


Jeg kunne sådan ønske mig, at vi politikere trods alt kunne holde en ordentlig tone mellem os.

Uddrag af læserbrevet


Men det undrer mig, at der er så stort et behov for at tilsvine og nedgøre hinanden på de sociale medier. Når en politiker skriver på min facebookside, at jeg er for uvidende eller uerfaren til at deltage i politik eller lignende, så tænker jeg, at vedkommende er med til at grave en dybere kløft mellem den sobre debat og borgerne, der skal lytte.

Jeg kunne sådan ønske mig, at vi politikere trods alt kunne holde en ordentlig tone mellem os. Jeg er klar over, at vi ikke slipper for de usle ord fra de ansigtsløse profiler, men kunne vi ikke lige tage os selv og hinanden i nakken og holde tonen. Den pæne vel at mærke.

Der skal være plads til uenigheder og debatter, men alt det andet ødelægger mere for det kommende valg, for os alle, end vi er klar over!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce