Annonce
Tønder

Fredet bro blev revet ned ved en fejl: Genopførelsen bliver alligevel ikke færdig i år

5. december lagde murerne fra Knud Weiland de første bærende granitplanker. Der skal i det nye år lægges et asfalteret brodæk hen over stenene, der ikke skal bære vægten af køretøjer, der ledes over broen. Med kasket ses murermester René Weiland. Foto: Martin Franciere
Selv om håndværkere har arbejdet hårdt på at genopføre den fejlagtigt nedrevne og fredede Fiskbæk Bro, så når broen ikke at blive klar i år. Vejret får skylden for forsinkelsen.
Annonce

TOFTLUND: Den nye udgave af den fredede og fejlagtigt nedrevne Fiskbæk Bro bliver som forventet ikke færdig i indeværende år. Det var ellers et krav fra Slots- og Kulturstyrelsen, at broen, der ved en fejl blev revet ned under renoveringen for snart to år siden, skulle være genopført på den oprindelige placering senest den 31. december. Men det har været umuligt.

- Forsinkelsen skyldes store nedbørsmængder. Så det har været ude af vore hænder, lyder det fra formand for Tønder Kommunes teknik- og miljøudvalg, Bo Jessen (V).

Håndværkere fra murerfirmaet Knud Weiland og en tømrer med kranførerkort fra Hjalmar Hansen i Bredebro har ellers siden starten af november gjort alt, hvad der stod i deres magt, for at få genetableret den nye udgave af Fiskbæk Bro.

Slots- og Kulturstyrelsen, der har fulgt broens genetablering tæt, har haft specifikke og ufravigelige krav til arbejdet og udformningen af broen. Blandt andet har håndværkerne skullet skære i stenene, så det ikke kan ses på det færdige resultat. De skårne steder er gemt af vejen, den tilhuggede side vender udad.

Torsdag før jul var Brdr. Freiberg klar til at flytte jord og dermed den såkaldte omløbskanal, der har sikrert, at håndværkerne har kunnet arbejde tørskoet med broen gennem november og december. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Gamle hjulspor

For murermester René Weiland har arbejdet med Fiskbæk Bro været en noget anderledes opgave.

- Det har været spændende. Arbejdet med granitsten har givet os nogle erfaringer, siger han og tilføjer, at det langt fra er hver dag, der bliver bygget broer i granit her til lands.

- Jeg tror, det er otte-ti år siden, der har været lavet noget tilsvarende i Danmark, siger René Weiland.

Museum Sønderjylland har haft arkæologer, der har fulgt arbejdet i Fiskbæk tæt. Desværre er der ikke kommet så meget ud af anstrengelserne, fortæller museumsinspektør Per Ethelberg.

Der er blandt andet fundet hjulspor, der fører hen til stedet, hvor der i tidernes morgen var et vadested, før broen blev opført i 1770'erne.

- Det er gamle hjulspor. De kan sagtens være fra middelalderen, siger Per Ethelberg og tilføjer, at der ikke er gjort fund af hverken mønter, smykker eller andre genstande ved Fiskbæk Bro. De manglende fund har deres naturlige årsag.

- Sporene er slettet på grund af arbejdet med den nye bro. De spor, der måtte have været der, er slettet. Det er rigtig træls, siger museumsmanden.

Annonce

Bæreevne på 10 ton

Den nye Fiskbæk Bro består af støbte betonkanter, som er pakket ind i granitsten - hvoraf en del er fra den originale Fiskbæk Bro. Da cirka halvdelen af broens granitsten og -planker nåede at blive pulveriseret i en betonknuser, før fadæsen blev opdaget, har Tønder Kommune været ude på markedet for granitsten. Men det har ikke været uproblematisk at finde egnede granitsten.

- Vi har været det halve af landet rundt for at finde granitsten, siger afdelingsleder i Tønder Kommune, Christian Kjær-Andersen.

Den nye bro skal kunne bære moderne landbrugstrafik på op til 10 ton - det er noget over bæreevnen på den gamle bro.

Det er planen, at Fiskbæk Bro i starten af det nye år skal have et brodæk i beton, som efterfølgende skal asfalteres. Arbejdet ventes færdigt den 17. januar.

I slutningen af november var håndværkerne godt i gang med arbejdet med Fiskbæk Bro. Til højre i billedet kan man se nogle af de granitsten, der er brugt til broen. En rækker af stenene var fra den oprindelige bro, mens andre var hentet fra Nordsjælland. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Murer til højre i billedet, Jan Carstensen, har fortalt, at opgaven med at genopføre Fiskbæk Bro har været helt speciel. Også selv om han har været i branchen i 37 år. Foto: Martin Franciere
Fiskbæk bro mangler nu et brodæk i beton og et lag asfalt, og så er broen igen klar til moderne landbrugstrafik på op til 10 ton. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Den originale Fiskbæk Bro var bygget i 1770'erne og fredet siden 2002. Ved et uheld blev den revet ned, da den skulle renoveres i januar 2018. Det var den lokale Peter Bramsen, der under en gåtur til sin forfærdelse opdagede, at broen pludselig var revet ned. Foto: Martin Franciere
Murer Jan Carstensen giver Fiskbæk Bro den sidste gang mørtel. Snart løber der vand under broen igen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
I starten af det nye år skulle Fiskbæk Bro igen være farbar. Dermed er to års arbejde og planlægning af genopførelsen afsluttet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
I starten af det nye år skulle Fiskbæk Bro igen være farbar. Dermed er to års arbejde og planlægning af genopførelsen afsluttet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce