Annonce
Sydjylland

Fiskere raser over grovædende sæler: Miljøstyrelsen overvejer at indføre jagttid

Spættede sæler i hobetal hviler sig hver dag på sandbankerne rundt om Fanø. I Vadehavet er sælerne særligt beskyttede, men fiskere mener, at det er på tide at stramme op over for det pelsede rovdyr. Foto: Erik Thomsen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Den spættede sæl kan for første gang siden 1977 blive jaget vildt. Miljøstyrelsen undersøger som følge af storkonflikt med fiskerne at indføre jagttid på sælarten, men flere aktører tvivler på effekten.

Jagt: Der bliver flere og flere sæler, og fiskerne forbander det grovædende rovdyr langt væk.

Derfor undersøger Miljøstyrelsen sammen med Vildtforvaltningsrådet nu muligheden for at indføre jagttid på den spættede sæl. Det sker i forbindelse med en ny forvaltningsplan, som blev sendt i offentlig høring omkring jul. Den endelige beslutning ligger hos miljøministeren.

Både gråsælen og den spættede sæl har ellers svømmet stort set bekymringsløst rundt i de danske farvande, siden de blev fredet i henholdsvis 1967 og 1977. Det er sket til stor frustration for fiskere, der beretter, at sælerne ødelægger deres fangst og udrydder fiskebestandene.

- Forvaltningsplanen skulle være revideret for længe siden. Der er kommet flere sæler, og konfliktniveauet med fiskerne er steget, siger forstfuldmægtig i Miljøstyrelsen Ejgil Andersen.

Han understreger på baggrund af en ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet (DCE), at bestanden af spættet sæl har nået en størrelse, hvor man kan tillade sig at høste det biologiske overskud.

Annonce

Sæler i Danmark

  • Der findes to slags sæler i Danmark: Den spættede sæl og gråsælen.
  • Den spættede sæl er den mest udbredte og kan deles op i mindst fire bestande: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige Østersø.
  • Gråsælen bevæger sig over meget større afstande end den spættede sæl, og individerne knytter sig ikke på samme måde til de områder, hvor de bliver observeret. I danske farvande kommer gråsælen fra to populationer - en fra Nordsøområdet og en i Østersøen.
  • Begge arter har været fredet siden henholdsvis 1977 og 1967.
  • I Vadehavet er begge arter særligt beskyttet af en aftale mellem Danmark, Holland og Tyskland. Her kan der ikke gives dispensation til jagt og regulering.
  • Andre steder har fiskere og jægere løbende fået tilladelse til at regulere sæler. I efteråret ansatte miljøministeren eksempelvis to fiskere med jagttegn til at regulere gråsæler ved Bornholm.
  • Forvaltningsplanen for de to sælarter er fra 2005, og står nu over for en fuldstændig revidering.
  • Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)

Risiko for anskydninger

Ejgil Andersen forstår godt, at fiskerne gør sælerne til skydeskive for faldende fiskebestande, men ifølge ham er sælerne kun toppen af isbjerget. I virkeligheden er det største problem, at havene er i økologisk ubalance, og fiskene presses af blandt andet iltsvind.

Hvad angår sælernes rovdrift på fangsten påpeger han, at man kommer i karambolage med EU's habitatdirektiv, som beskytter sælerne, hvis man begynder at skyde så mange sæler, at fiskerne for alvor kan mærke det. Desuden risikerer man, at sælerne bliver mere sky og dermed er sværere at få et glimt af for den almindelige dansker.

- Vi risikerer, at udbydere af sælture taber mere, end fiskerne vinder, hvis der indføres jagt på sælerne, siger han.

I stedet kan løsningen for de mindre fiskere være at bruge sælsikre redskaber, hvilket Ejgil Andersen håber bliver et element i en ny forvaltningsplan.

Kræver folkelig opbakning

Danmarks Naturfredningsforening erkender, at bestanden af spættet sæl tåler nedskydning, men seniorrådgiver Bo Håkonsson mener, det er en yderst risikabel vej at gå.

- Det er svært at skyde en sæl, der gynger i vandet fra en båd, der også gynger. Der er stor risiko for grimme anskydninger, siger han.

Af samme årsag anbefaler Danmarks Jægerforbund, at sæler kun jages af særligt uddannede jægere, og at jagten skal foregå fra fastunderlag og altså ikke en gyngende båd. Stig Hansen, der er medlem af forbundets hovedbestyrelse, understreger, at jægerne gerne vil drive jagt på sæler, men kun hvis der både er politisk og folkelig opbakning.

- Der er en Disney-effekt, hvor sæler betragtes som nuttede dyr. Vi har et renommé, som skal forvaltes, siger han.

På et møde i starten af december drøftede Vildtforvaltningsrådet, om det ud fra et rekreativt synspunkt ville skabe værdi for jægerne at tillade jagt på den spættede sæl. Det var der ikke umiddelbart opbakning til.

- Vi savnede en begrundelse, for det er en svær jagtform, og det skal holdes op imod den rekreative fornøjelse, der ligger i sælsafari. Havde det handlet om at afhjælpe et problem for fiskerne, havde diskussionen nok været en anden, men det indgik ikke i det spørgsmål, vi blev bedt om at tage stilling til, siger næstformand Henrik Berthelsen.

Ømtåleligt emne

Selv er fiskerne i vildrede i forhold til, hvordan man bedst løser problemet med de sultne sæler. Ifølge formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, er det endnu ikke lykkes at lave sælsikkert fiskegrej, som rent faktisk virker og er til at håndtere for fiskerne. Men han mener heller ikke, at man kan skyde sig ud fa problemet.

55-årige Poul Høj, der lever af at fiske i Nordsøen, er enig i, at det ikke nytter noget at skyde sæler til havs, fordi man her kun kan få ram på ganske få. I hans øjne bør det derfor være tilladt at skyde sæler, der ligger på sandbanker.

- Det er ømtåleligt og ikke populært som politiker at sige, at man skyder dyr, som befolkningen synes er søde, mens de ligger på land. Men sælen er glubsk og sulten, og enten vil man have den, og ellers vil man have fiskerne, siger han.

Miljøminister Lea Wermelin (S) oplyser i en mail til avisen, at hun endnu ikke har taget stilling til, om der skal indføres jagttid på spættet sæl. Hun er åben for muligheden, fordi der i øjeblikket er mange spættede sæler, skriver hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

21-årig væltede på scooter og ramte bil

Annonce